
Den tidligere tv-vært Line Baun Danielsen så fantastisk ud i en glitrende kjole, da hun var til en gallapremiere i København.
De flotte rober var fundet frem, da der var inviteret til eksklusiv gallapremiere på ”The Devil Wears Prada 2” i København.
Filmen, der har Meryl Streep i hovedrollen, foregår i modebranchen, og Line Baun Danielsen var en af de gæster, som havde taget filmens tema alvorligt.
Den 64-årige tidligere tv-vært så forrygende ud, da hun dukkede op på den røde hun.
Hun bar en drøm af en lyseblå pailletkjole, der glimtede, da hun poserede for fotograferne.

Line Baun Danielsen poserede i en fin pailletkjole til gallapremieren på ”The Devil Wears Prada 2” i København.
Foto: Dan Mariegaard
Dansk design
Line Baun Danielsen satte ord på sit elegante outfit.
– Både kjolen og tasken er fra Rotate, så det er dansk design, fortalte hun med et smil til BILLED-BLADET og tilføjede:
– Det er ikke Prada, men det er det danske Prada!
Line Baun Danielsen bar desuden en sort vifte i den ene hånd og en lille taske i den anden.

Line Baun Danielsen havde en vifte i hånden, da hun poserede på den røde løber.