
Skuespiller Anette Støvelbæk var selvfølgelig at finde til premieren på ”Cirkusrevyen”, hvor hendes mand Lars Mikkelsen fik debut.
Det var noget af en nyhed, da Cirkusrevyen kunne afsløre årets hold.
For her indtog hele to debutanter scenen i Teltet på Bakken nemlig Johanne Louise Schmidt og Lars Mikkelsen.
Torsdag havde Cirkusrevyen premiere, og det lokkede selvfølgelig et væld kendte gæster til.
Én af dem var Anette Støvelbæk, som er gift med den ene af de to debutanter nemlig Lars Mikkelsen.
Hun skulle selvfølgelig bakke op om sin mands nye eventyr udi revy.
Men Anette Støvelbæk dukkede ikke op alene, selv om manden var travlt beskæftiget med arbejdet.
Hun havde en lidt overraskende ledsager.
Anette Støvelbæk ankom nemlig med Hanne Jacobsen.

Anette Støvelbæk ankom sammen med sin svigerinde Hanne Jacobsen.
Foto: Martin Høien
Hanne Jacobsen er Anette Støvelbæks svigerinde, da hun er gift med skuespilleren Mads Mikkelsen, som er bror til Lars Mikkelsen.
Annonce
Selv har Hanne Jacobsen faktisk også en fortid i Cirkusrevyen – og det har hendes mand Mads Mikkelsen faktisk også.
Hanne Jacobsen har nemlig tidligere været koreograf på revyen, mens hendes mand tidligere har været danser i Cirkusrevyen.
Dermed kan man sige, at Lars Mikkelsen er fortsat en smule i familiens fodspor.
Efter premieren satte Lars Mikkelsen, der både sprang ud som gal DAO-chef og grøn græshoppe, ord på sin debut.
Her røbede han, at der særligt var én ting ved revy-debuten, han havde fået enormt meget hjælp til.