
”Hotel Romantik”-stjernen Lise-Lotte har røbet, hun har fundet kærligheden igen. Nu viser hun sin nye kæreste frem.
Hele Danmark lærte Lise-Lotte at kende sidste sommer, da hun deltog i ”Hotel Romantik”.
Her fik hun hurtigt øjnene op for Frank, men da programmet var slut, ebbede deres romance ud.
Men i februar kunne Lise-Lotte røbe, at hun havde fundet kærligheden på ny.
Hun ville dog ikke sige meget mere end det.
Da hun fredag var blandt gæsterne til premieren på Odense Sommerrevy 2026, var der dog noget nyt.
Lise-Lotte Bak var nemlig ledsaget af sin nye kæreste Finn. Det er første gang, hun viser ham frem offentligt.
Faktisk har de kendt hinanden i mange år, men det er først i efteråret, at kærligheden mellem dem blomstrede.
Annonce
– Jeg mødte jo Finn i skolen for 49 år siden, og så har vi været fra hinanden. Så mødtes vi sidste efterår og skulle bare lige snakke om gamle dage. Så udviklede det sig meget hurtigt, og nu er vi kærester, fortæller Lise-Lotte Bak til BILLED-BLADET.

Lise-Lotte Bak med sin nye kæreste Finn.
Foto: Jesper Sunesen
Hun siger med et glimt i øjet, at hun faldt for hans flotte udseende.
Finn kunne da heller ikke lægge skjul på, at det var hendes udstråling, som fangede ham.

Lise-Lotte og hendes nye kæreste Finn kender hinanden helt tilbage fra skoletiden.
Foto: Jesper Sunesen
– Jeg tror, jeg faldt for den positive tilgang til hverdagen, som stråler ud af Lise-Lotte. Hun har fokus på at have det sjovt, lyder der fra Finn til BILLED-BLADET.