
TV 2-værten Natasja Crone blev meget rørt, da sønnen pludselig tog fusen på hende.
Søndag den 10. maj er mødre rundt om i landet blevet fejret af deres børn.
Det er nemlig mors dag, og det er en tradition i mange familier, at det bliver markeret med blomster og gaver.
Bare ikke i Natasja Crones familie.
I en story på Instagram skriver TV 2-værten nemlig, at hun søndag morgen netop havde proklameret over for ægtemanden Rasmus Tantholdt, at hun slet ikke gik op i mors dag.
Hun fortalte desuden, at de aldrig havde dyrket det i hendes familie.
Rørt over sønnen
Derfor fik Natasja Crone sig også noget af en overraskelse, da den ene af hendes sønner pludselig tog fusen på hende søndag.
I storyen Instagram har hun delt et billede af en smuk buket blomster, hvortil hun skriver, at hendes 27-årige søn trådte uanmeldt ind ad døren med et kæmpe knus og en buket blomster.
Det resulterede i, at tårerne piblede frem hos en rørt Natasja Crone.
Mors dag betyder altså alligevel noget, når det kommer til stykket.
Natasja Crone er mor til Noah på 24 år og Samuel på 27 år, mens Rasmus Tantholdt har sønnen Emil på 22 år.

Natasja Crone med sine sønner, Noah og Samuel.