Onsdag formiddag var kong Frederik til faneindvielse i Høvelte, og det er kun starten på en længere række af faneindvielser rundt om i landet.

Det er nu over et år, siden tronskiftet fandt sted, og meget har skullet ændres, efter Frederik er blevet konge.

Det er en mangeårig tradition, at forsvarets og beredskabsstyrelsens enheder i forbindelse med et tronskifte tildeles en ny kongeligt indviet fane, og det er årsagen til, at kong Frederik onsdag formiddag er i Høvelte.

Her indvier han fanen ved den Kongelige Livgarde.

De kommende måneder skal han rundt i landet til lignende ceremonier for at indvie flere faner.

Fast tradition

Fanerne bærer regentens navnetræk – også kaldet monogram. Det betyder, at fanerne til enhver tid afspejler den siddende regent og derfor skal udskiftes i forbindelse med et tronskifte.

Faneindvielser forløber efter en helt fast ramme, skriver kongehuset. Først føres den gamle fane ind, og der tages behørig afsked med den, inden den nye, tildækkede fane føres ind. Den afdækkes og placeres dernæst i en såkaldt fanevugge på paradepladsen. Herefter holder regenten en tale for den modtagende enhed.

Bagefter bliver tre ceremonielle søm slået i fanen: kongesømmet for kongen, et søm af forsvarsministeren for fædrelanet og et søm af forsvarschefen for modtagelsen af fanen. Dernæst overrækker regenten fanen til enhedens chef.

Når kong Frederik den kommende tid skal rundt i landet, skal han indvie både faner og estandarter. Estandarter er rytterfaner, og de anvendes ved Gardehusarregimentet og Jydske Dragonregiment. De har samme funktion som de ’almindelige’ faner, men af praktiske hensyn er de mindre.