
Søren Torpegaard Lund har en fordel under Eurovision Song Contest, som mange af de andre deltagere ikke har.
Søren Torpegaard Lund, 27, er en stjerne!
Selvfølgelig fordi, hans talenter udi sang, skuespil og dans på forholdsvist kort tid har gjort ham til et kendt navn i Danmark – og nu også i udlandet.
Men også fordi, at stjernenykkerne er udeblevet, og at han stadig bare er en gæv fynbo med hjertet på rette sted.
BILLED-BLADET fanger ham på telefonen under forberedelserne i Wien – blandt andet de mange prøver, der skal lede op til en forhåbentlig ”douze points”-givende semifinale torsdag aften.
Kæmpe fordel
Sangeren afslører, at han udover de mindre prøver i ugen op til den store dag, faktisk laver semifinalen fire gange i alt: Først ved en generalprøve, så en gang for fagjuryen, der stemmer, så ved endnu en generalprøve, og så ved den rigtige semifinale, som vi ser i fjernsynet.
Annonce
– Og så er man træt, ler han i røret, og fortæller, at han jo har en kæmpe fordel:
– Vi, der har lavet teater, har en fordel i det der med, at det er ikke første gang, vi har oplevet at have mange prøver i træk.
Søren er selvfølgelig glad for den kærlighed og opbakning, han føler, han får fra danskerne.