20-årig frifindes for drab på dreng

Byret finder, at tiltalt havde forsæt til at begå grov vold, ikke drab, på en 17-årig dreng, der døde i 2024.

En i dag 20-årig mand er i Retten på Frederiksberg blevet frifundet for en anklage om at have slået en 17-årig dreng ihjel ved en boldbane i Valby en nat i september 2024. Han er dog fundet skyldig i grov vold.

Det fremgår af skyldkendelsen, der onsdag er læst op i byretten.

Den dødelige vold fandt sted natten til den 8. september 2024, hvor to grupper tørnede sammen nær en boldbane ved Kulbanevej i Valby. Retten har fundet det bevist, at den i dag 20-årige mand var til stede som en del af en større gruppe.

Samtidig var han ifølge byretten bekendt med, at flere fra hans gruppe havde knive med til konfrontationen.

– Tiltalte må have indset, at de skulle bruges under konfrontationen, og han forholdt sig accepterende hertil, oplæser retsformanden.

Afviser påstand

Men de tre juridiske dommere og seks nævninger har derimod ikke fundet det bevist, at det var den 20-årige, som skulle have jagtet den 17-årige dreng ud på en vej, hoppet op på hans ryg, så de begge væltede ned, og herefter tildelt ham slag, spark og knivstik.

Det var ellers anklagemyndighedens påstand.

Specialanklager Mads Bjerg Olesen har desuden sagt, at han mener, at den tiltalte tilstod drabet over for sin daværende kæreste. Den tiltalte blev aflyttet, men lydfilen var i så dårlig kvalitet, at der har været uenighed om, hvad der egentlig blev sagt.

Og alle juridiske dommere og nævninger udtaler i skyldkendelsen, at de ikke hørte en drabstilståelse.

Afvist at være på stedet

Den tiltalte har afvist, at han var på stedet på gerningstidspunktet. Han havde set mørkklædte mænd ankomme, og det gjorde ham utryg, da han tidligere har fået stjålet en bil i området, hvorfor han forlod stedet og tog hen til en ven.

Men den forklaring har retten fundet utroværdig.

– Vi tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring, siger retsformanden og slår fast, at den 20-årige var på boldbanen på gerningstidspunktet.

Politiet fandt flere knive i området, herunder emballage fra knive, men gerningsvåbnet er ikke fundet. Det er heller ikke helt klart, hvad årsagen til striden mellem de to grupper var. Retten har fundet, at de skulle mødes “om et problem”.

Den 17-årige afgik ved døden cirka en time efter sammenstødet.

Bølget hår og klædt i sort

Det er alle tre juridiske dommere og fem nævninge, der har fundet den tiltalte skyldig i grov vold.

Den sidste nævning mente ikke, at den 20-årige havde et strafferetligt medansvar for den vold, der blev udøvet, hvorfor vedkommende helt ville frifinde den tiltalte for forholdet om den dødelige vold mod den 17-årige.

Onsdag er den tiltalte, der er omkring 168 centimeter høj og spinkel af bygning, igen klædt i sort fra top til tå. Det mørke, bølgede hår er samlet i en knold i nakken.

Retten på Frederiksberg ventes senere onsdag at udmåle straffen til den tiltalte, som også er fundet skyldig i at have været i besiddelse af en kniv på sit uddannelsessted samt besiddelse af 5,9 gram kokain med henblik på videresalg. Kokainen var fordelt i salgsposer.

Specialanklager Mads Bjerg Olesen kræver en straf på ikke under et år og tre måneders fængsel, mens forsvarer Peter Secher mener, at straffen bør lyde på omkring ti måneders fængsel.

Selv om vidner har forklaret, at to større grupper var i konfrontation med hinanden den septembernat i 2024, er der alene rejst tiltale mod den 20-årige i sagen.

Tre andre er sigtet, men det er endnu ikke vurderet, om der vil blive rejst en straffesag mod dem.

Related Posts

Nikolaj Jacobsen har det mærkeligt efter Mads Mensahs beslutning: Vi vil have kontakt resten af livet

Selv om Mads Mensah ikke længere er en del af det danske landshold, har han stadig masser af kontakt med Nikolaj Jacobsen. Fredag og søndag skal de…

Fritz Schυr reagerer på droппiпg Margrethes iпdlæggelse: Det var et chok

Fritz Schυr reagerer på droппiпg Margrethes iпdlæggelse: Det var et chok

Nyhedeп om, at Margrethe II of Deпmark blev iпdlagt, kom som et stort chok for maпge daпskere – og især for forretпiпgsmaпdeп Fritz Schυr. I et пyt iпterview fortæller haп åbeпt om siп reaktioп på deп…

Købt på aυktioп: Det koster droппiпg Marys iøjпefaldeпde diamaпtøreriпge

Købt på aυktioп: Det koster droппiпg Marys iøjпefaldeпde diamaпtøreriпge

Droппiпg Mary har flere gaпge båret de brillaпtslebпe diamaпter til særlige lejligheder – og eпdda låпt dem υd til priпsesse Isabella. Både droппiпg Mary, meп også priпsesse…

Dattereпs søde gestυs ramte Søreп Gade lige i hjertet: Det er meget røreпde

Dattereпs søde gestυs ramte Søreп Gade lige i hjertet: Det er meget røreпde

Folketiпgets formaпd Søreп Gade glæder sig over, at haп har fået eпdпυ et barпebarп.

”Droппiпg Margrethe skal iпdstille sig på, hυп er hjertepatieпt”: Det siger Charlotte Bøviпg om heпdes balloпυdvidelse

”Droппiпg Margrethe skal iпdstille sig på, hυп er hjertepatieпt”: Det siger Charlotte Bøviпg om heпdes balloпυdvidelse

Læge Charlotte Bøviпg forklarer, hvad det er for et iпdgreb droппiпg Margrethe har fået, samt hvad det har af koпsekveпser i fremtideп. Koпgehυset har fredag meddelt, at droппiпg Margrethe har fået…

Jesper Bυch fik vild besked: ”Droппiпgeп vil gerпe tale med dig”

Jesper Bυch fik vild besked: ”Droппiпgeп vil gerпe tale med dig”

Iværksætter Jesper Bυch fik пoget af eп besked, da haп var iпviteret på Fredeпsborg af selveste droппiпg Margrethe. Jesper Bυch har maпge oplevelser på cv’et i kraft…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *