Efter drama i Tilst: 25-årig mand afgået ved døden

Tre personer er anholdt i sagen, men det er endnu ikke afgjort, om de skal sigtes for at have slået den 25-årige ihjel

En 25-årig mand er død, efter at han blev stukket med kniv i Tilst i det vestlige Aarhus natten til lørdag.

Det oplyser Anders Kragh, der er vagtchef i Østjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 00.12.

– Vi kommer frem og konstaterer, at flere personer er stukket. En af dem er en 25-årig, der senere erklæres død på Aarhus Universitetshospital, fortalte vagtchefen lørdag morgen.

Ud over den 25-årige er to andre mænd også blevet stukket med kniv. De er bragt til hospitalet, men er ikke i kritisk tilstand.

Tre mænd er blevet anholdt i sagen. Den ene er 24 år gammel, mens de to andre er 19 år.

Lørdag eftermiddag fortæller politiinspektør Anders Uhrskov til TV 2 Østjylland, at politiet har løsladt den ene af de anholdte.

De to mænd på 19 år skal fremstilles i grundlovsforhør lørdag aften klokken 19 i Retten i Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Her er det forventningen, at sagens anklager vil bede om lukkede døre.

Efterkommer dommeren det, vil det ikke være muligt at få indblik i, hvad de to unge mænd eventuelt forklarer eller politiets beviser.

Ifølge TV 2 Østjylland er der rejst sigtelse for drab.

Politiet har siden anmeldelsen været til stede og foretaget undersøgelser i Tilst. De undersøgelser fortsætter lørdagen igennem.

Det er politiets vurdering, at de, der var involveret i knivstikkeriet, har et forudgående kendskab til hinanden.

– De har mødtes, og det har udviklet sig til et knivoverfald, siger Anders Kragh.

De pårørende til den 25-årige er underrettet.

Nogle timer efter knivoverfaldet fandt et andet knivstikkeri sted ikke langt fra Tilst – i Bispehaven i det vestlige Aarhus.

Annonce

Her blev to mænd på henholdsvis 22 og 25 år stukket med kniv. Den ene af dem blev bragt til hospitalet i kritisk tilstand.

– Vi kan på nuværende tidspunkt ikke påvise, at der er sammenhæng mellem de to sager, selv om det er sket tæt på hinanden, sagde vagtchef Anders Kragh lørdag morgen.

Related Posts

Efter lynfødsel: “Ex on the Beach”-deltager Trine Vandrup er blevet mor

Den danske tv-kendis fødte torsdag en datter, som har fået navnet Ellie, fortæller hun på sociale medier Så skete det. Trine Vandrup er blevet mor. “Ex on…

Dronning Margrethe har fået foretaget ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre: Det siger kongehuset om hendes tilstand

Kongehuset har fredag formiddag udsendt en pressemeddelse om dronning Margrethe. Dronning Margrethe blev torsdag indlagt på Rigshospitalet i København med hjertekramper. Fredag formiddag meddeler kongehuset, at dronningen…

Flemming fra Hotel Romantik har sit helt eget look: Her er hemmeligheden bag hans frisure

Flemming fra “Hotel Romantik” har sin egen stil, og den holder han fast i uanset, hvad folk måtte mene om den. Flemming Bordrup har sin helt egen…

Mindst otte personer mister livet i kollision mellem bus og tog

Mindst otte personer er lørdag døde i en ulykke, hvor et godstog er kollideret med en bus og flere biler i Thailands hovedstad, Bangkok. Det skriver nyhedsbureauet…

Seksårig dreng fundet død i Texas: Mor mistænkt for at have slået ham ihjel

Fire år efter at Noel Rodriguez-Alvarez forsvandt, har myndighederne identificeret hans jordiske rester, og hans mor er nu tiltalt for drab Den fire år lange eftersøgning efter…

Søs Marie Serup tabte sig ved hjælp af Wegovy: Indrømmer at det er gået i stå

Søs Marie Serup har tabt sig en hel del blandt andet med hjælp fra Wegovy, men hun må indrømme, det ikke går helt så godt med vægttabet….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *