Knap hver tredje vælger foretrækker Mette Frederiksen som statsminister

30 procent af vælgerne foretrækker S-formanden som statsminister, viser rundspørge fra Voxmeter for Ritzau.

Danmarks statsminister har siden 2019 heddet Mette Frederiksen, og den socialdemokratiske formand er fortsat vælgernes foretrukne statsminister.

Det viser en rundspørge, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

30,2 procent af de adspurgte peger på Mette Frederiksen som deres foretrukne statsminister.

Spørgsmålet til de adspurgte lød således: Hvem foretrækker du som statsminister?

Nummer to på listen er Venstres formand, Troels Lund Poulsen, der nu i lidt over en uge har været statsministerkandidat. 9,1 procent peger på forsvarsministeren.

8,2 procent peger på Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh. Han har meddelt, at hvis LA er det største parti i blå blok efter folketingsvalget 24. marts, og der er udsigt til et blåt flertal, så er han klar til at påtage sig “ansvaret”.

Foruden Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen har formanden for Borgernes Parti, Lars Boje Mathiesen, officielt meldt sig som statsministerkandidat. Der er dog ingen opbakning til ham fra andre partier. 2,1 procent af de adspurgte peger på Boje som deres foretrukne statsminister.

Dermed er han foran eksempelvis den konservative formand, Mona Juul (K), og De Radikales leder, Martin Lidegaard, på den front.

27,3 procent svarer i øvrigt “ved ikke” på spørgsmålet.

Voxmeter har også spurgt ind til, hvem de adspurgte foretrækker som statsminister, hvis det kun handler om Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen. Spørgsmålet lød: Hvem foretrækker du som statsminister, hvis du skal vælge mellem Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen.

Her peger 48,3 procent på Mette Frederiksen og 31,8 procent på Troels Lund Poulsen. 19,9 procent svarer “ved ikke” på det spørgsmål.

Rundspørgen er baseret på en kombination af webbaseret og telefonisk spørgeskemaundersøgelse med 1053 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 2. marts til 4. marts.

/ritzau/

Related Posts

Flemming Østergaard om hustruens sygdom: De sidste måneder var uværdige

Sygdommen Alzheimer ramte både Inge Østergaard og familien hårdt. Fredag 1. maj havde Flemming Østergaard sørget for, at hans hustru gennem 60 år, Inge Østergaard fik en…

Benedikte Thoustrup i strikkjole og med eksklusiv taske fra italiensk luksusmærke

Grev Nikolais kæreste havde valgt et helt særligt outfit i anledning af komtesse Athenas konfirmation. Komtesse Athena og prinsesse Marie var ikke de eneste kvinder, der havde…

Forelskede sig i Bea på Kreta: Efter hendes død opfyldte Ole hendes sidste ønske

I ”Hotel Romantik” åbner Ole op sit seneste ægteskab med Bea, der endte med at dø af cancer som 49-årig. DR’s datingprogram ”Hotel Romantik” har garant for…

Rebecca Laudrup slår to fluer med et smæk

Begge døtre fik fejret fødselsdag på samme dag. Lørdag 2. maj benyttede Rebecca Svejborg-Laudrup det gode sommerfejr til at slå to fluer med et festligt smæk. I…

Ole Bertelsen svigtet i barndommen: Min mor var narkoman

: Afslører på tv: Ole Bertelseп har været υtro flere gaпge Bag Oles positive ydre og smileпde væseп gemmer der sig eп barsk familiehistorie. Ole voksede op i…

Ægtemanden venter bare på, at det sker, men Laura Drasbæk går stadig og tager tilløb til det

”Sommerdahl”-stjernen Laura Drasbæk og ægtemanden bor hver for sig, men måske ændrer det sig snart. Sidste år giftede “Sommerdahl”-stjernen Laura Drasbæk sig med sin store kærlighed, Lasse…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *