May Lifschitz havde rent sprogligt nemmere ved at begå sig i Sydamerika end sine konkurrenter i “Først til verdens ende”.

Konkurrencen om at komme først til verdens ende på TV 2 er fortsat i fuld gang, og efterhånden begynder der at komme spredning i feltet.

På rejsen til næste check point i São Paulo skal deltagerne selv planlægge deres rute, og de er igen afhængige af at kunne kommunikere med lokalbefolkningen.

I mange tilfælde forstår de ikke engelsk, og som man kan se i programmet forsøger flere af deltagerne sig på spansk – hvilket mange af brasilianerne forstår, selv om de taler portugisisk i landet.

Annonce

Særligt May Lifschitz har en stor forståelse for sproget. Det skyldes, at hun i de første syv år af sit liv boede i Argentina.

– Det var både en fordel og en ulempe. Hvis man så lidt hjælpeløs ud, kunne man måske nemmere få hjælp, og fordi jeg forstår mere, var der hele tiden mange informationer, jeg skulle forholde mig til, siger May til BILLED-BLADET.

Annonce

– Det gjorde også, at du var på overarbejde. Der kommer en naturlig ubalance imellem os to, fordi det gav ikke mening, at jeg skulle gå hen til en spansktalende person og fægte med armene. Det var der ikke grund til, når du kunne komme hurtigere i mål. Det var fedt, men det kunne også være frustrerende, at jeg ikke kunne byde ind med noget, siger hendes forlovede, Jens.

– Og jeg blev frustreret, fordi jeg netop følte et stort ansvar, uddyber hun.