
Johnny Reimar blev 82 år gammel.
Johnny Reimar er død.
Det skriver hans datter Lotte Reimar på Facebook.
“Det er med den dybeste sorg, at vi på familiens vegne må meddele, at vi har mistet vores højtelskede far, som i går sov stille og fredfyldt ind efter kort tids sygdom,” skriver hun.
Han døde altså lørdag i påsken.
Han var til det sidste omgivet af sine børn, svigerbørn, børnebørn, oldebørn og sin elskede hustru gennem knap 60 år.
Lotte Reimar skriver, at familien er knust af sorg.
Den folkekære musiker blev 82 år gammel.