
Midt i en god tid kæmper Micki Cheng stadig med store udfordringer.
Micki Cheng var blandt de kendte ansigter til Hjerteforeningens store prisfest på Hotel d’Angleterre for nylig.
Ved hjælp af kostomlægning, motion og vægttabsmedicin har han tabt sig 50 kilo, og det svarer til mere end en tredjedel af den vægt, han havde, da vægttabet begyndte.
Det var en glad, men også ydmyg Micki Cheng, BILLED-BLADET talte med til Hjerteforeningens arrangement.
Han fortalte om udfordringerne efter det enorme vælgttab.
– Jeg har en god veninde. Hun er hun er ejer af en fitnesskæde, og hun siger også, at det jo ikke er svært at tabe sig. Det er svært at holde det, og det har hun ret i, siger Micki og fortæller, at hans mave konstant larmer, og at han ofte tænker på mad.
Det er livsvigtigt for Micki
– Jeg har brugt det her år til ligesom at få nogle gode nye vaner ind i hverdagen, siger Cheng og understreger, at han kæmper det bedste, han kan for at holde sig på en god vægt, så han kan få sænket sit blodtryk til et fornuftigt niveau.
Annonce
Micki har den seneste tid ikke været på noget medicin for blodtrykket, og da vi talte med ham, skulle han kort efter til lægen for at blive testet godt og grundigt.