Den danske musiker Johnny Reimar havde i flere uger set frem til en ganske særlig begivenhed. En invitation til audiens hos kongen er ikke noget, man modtager hver dag, og for Reimar var det både en ære og en personlig milepæl. Han forberedte sig omhyggeligt, valgte sit tøj med omhu og tænkte nøje over, hvad han ville sige, hvis han fik mulighed for at udveksle blot et par ord med majestæten.

Dagen oprandt med højt humør og spænding. Reimar ankom i god tid og kunne mærke en barnlig glæde boble i sig. Forventningerne var store, og han forestillede sig allerede øjeblikket, hvor han ville træde ind i de kongelige gemakker.

Men som det ofte sker i livet, tog begivenhederne en uventet drejning. På grund af ændringer i det kongelige program – angiveligt forårsaget af presserende pligter – blev flere planlagte audienser aflyst eller udsat. Desværre var Johnny Reimar blandt dem, der ikke nåede at få deres møde gennemført.

Skuffelsen var til at tage og føle på, men Reimar tog situationen med ophøjet ro. “Sådan er det jo,” skulle han have sagt med et smil. “Kongen har vigtigere ting at tage sig af.” Trods den manglende audiens beholdt han sin gode stemning og valgte at se oplevelsen som noget særligt alligevel.

Selvom mødet med kongen udeblev, vil dagen uden tvivl stå som et minde om forventning, spænding og den særlige følelse af at være tæt på noget stort. For Johnny Reimar var det ikke kun selve audiensen, der betød noget, men også rejsen dertil – og den historie, han nu kan fortælle.