
Filminstruktøren Susanne Bier har mistet sin elskede mand, Jesper Winge Leisner.
Filminstruktøren Susanne Bier har mistet sin elskede mand, Jesper Winge Leisner.
Den danske komponist og musicalproducent døde den 1. marts efter kort tids sygdom. Det oplyser Have Kommunikation i en pressemeddelelse.
Jesper Winge Leisner blev 74 år gammel.
Arbejdede sammen
Susanne Bier og Jesper Winge Leisner har dannet par siden 2006.
Det var Jesper Winge Leisner, som i sin tid skrev og producerede musikken til Susanne Biers store gennembrudsfilm ”Den eneste ene”.
Nogle år senere arbejdede de sammen igen, da filmsuccesen blev sat op som musical.
I løbet af årene begyndte kærligheden at blomstre, og i dag er de gift.
Dem efterlader han sig
Foruden 65-årige Susanne Bier efterlader han sig tre børn fra forholdet med Ulla Cold.
Jesper Winge Leisner var far til tekstforfatter og sanger Jonas Cold Winge Leisner, filmfotograf Valdemar Cold Winge Leisner og filmproducer Anna Cold Winge Leisner.
Han var stedfar til Susanne Biers to børn, filminstruktør Gabriel Bier Gislason og skuespiller Alice Bier Zandén.
Han efterlader sig desuden seks børnebørn.
Døde af kræft
Direktør i Have Kommunikation, Michael Feder, oplyser til Ekstra Bladet, at Jesper Winge Leisner døde af kræft efter et kort sygdomsforløb. Han havde den nærmeste familie omkring sig i den sidste tid.