Johnny Reimar passede på sin elskede Annie til det sidste: Nåede aldrig at fejre deres store dag

Dansktopstjernen Johnny Reimar var en stor støtte for sin hustru Annie, inden han døde i påsken, 82 år gammel.

Han var en af dansktoppens største stjerner, men nu er han her ikke mere.

Den folkekære sanger Johnny Reimar døde i påsken, lørdag den 4. april. Han blev 82 år gammel.

Det var hans datter, Lotte Reimar, som påskedag delte den triste nyhed i et hjerteskærende opslag på Facebook.

– Det er med den dybeste sorg, at vi på familiens vegne må meddele, at vi har mistet vores højtelskede far, som i går sov stille og fredfyldt ind efter kort tids sygdom. Han var til det sidste omgivet af sine børn, svigerbørn, børnebørn, oldebørn og sin elskede hustru gennem knap 60 år, skrev Lotte Reimar.

Giftede sig med model

Johnny Reimar delte livet med sin store kærlighed, 84-årige Annie Reimar, som nu er blevet ramt af en ubærlig sorg over tabet af sin livspartner.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-04-14/20210423_GKO3711.jpg

Johnny Reimar med sin elskede Annie, som han fik fire børn sammen med.

Foto: Gregers Overvad

Parret mødte hinanden tilbage i 1966 i Esbjerg, hvor Annie var mannequin og fotomodel.

Annonce

Allerede året efter, den 4. juni 1967, blev Johnny Reimar gift med sin elskede Annie i Herlev Kirke.

Der gik ikke længe, før de blev en lille familie. I 1968 kom datteren Lotte til verden, og to år senere blev de forældre til sønnen Lars. I 1972 fulgte sønnen Mikkel, og i 1981 fødte Annie efternøleren Mads.

Børn og børnebørn

I mellemtiden voksede Johnnys karriere, og Annie valgte at droppe sin karriere for at stå bag sin mand og tage sig af alt det praktiske derhjemme.

Annonce

Senere blev ægteparret beriget med seks børnebørn og siden et par oldebørn.

Lotte er mor til Filis og Frederik, Lars er far til Ellen og Carl, og Mikkel har pigerne Laura og Andrea. Det er Filis, som gjorde Johnny og Annie til oldeforældre. Hun har nemlig to børn, Alma og Aksel, som dermed er Lotte Reimars børnebørn.
De senere år nød ægteparret livet i Hellerup, hvor de kunne være tæt på deres børn, børnebørn og oldebørn.

Annonce

Johnny og Annie Reimar kunne have fejret deres diamantbryllup til næste år, men det nåede de desværre ikke.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-04-14/20240322_JSU5596.jpg

Johnny Reimar med hustruen Annie og børnene Lotte og Mads til Tivolis åbning i 2024.

Foto: Jesper Sunesen

Var blevet husmor

I 2024 takkede Johnny Reimar af på scenen, og han passede på sin elskede Annie til det sidste.

Det fortalte han, da BILLED-BLADET mødte ham til Tivolis åbning i april 2025.

Her åbnede han op omkring, at Annie var kommet til skade med sin ryg og havde været indlagt i 4-5 måneder, hvor han havde besøgt hende hver dag og passet alt derhjemme.

Annonce

– Jeg er blevet husmor. Jeg har lært at lave mad og vaske tøj, og hvad ved jeg, forklare­de Johnny Reimar med et smil og forsikrede, at han selv havde det godt.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-04-14/20250404_JSU9627.jpg

Johnny Reimar deltog senest i et offentligt arrangement i april 2025. Det var til åbningen af Tivoli i Grøften med datteren Lotte Reimar ved sin side.

Foto: Jesper Sunesen

Begravelse i Hellerup

Det var sidste gang, at man så Johnny Reimar ved et offentligt arrangement.

Onsdag den 15. april skal han stedes til hvile fra Helleruplund Kirke i Hellerup.

Begravelsen finder sted kl. 11, hvor familie og venner siger farvel, og hvor BILLED-BLADET har fået lov til at være der.

Related Posts

Gitte Nielsen blev mor som 54-årig: Deler sjældent billede af datteren på mors dag

Den danske Hollywood-stjerne Gitte Nielsen har delt et nyt billede af sin datter, Frida, i anledning af mors dag. Drømmen gik i opfyldelse for Gitte Nielsen og…

Ordene går lige i hjertet: Mille Dinesen fejrer mors dag efter tabet af sin mor

Mors dag blev i år ekstra følelsesladet for Mille Dinesen. Skuespilleren delte en rørende besked på sociale medier, hvor hun mindedes sin mor med ord, der gik…

Ordene går lige i hjertet: Mille Dinesen fejrer mors dag efter tabet af sin mor

Mille Dinesen afslører i et opslag på Instagram, at hun har mistet sin mor for en måned siden. Det, der for mange er en dag fyldt med…

Hvad nu med Trine og børnene? Rosa Kildahl tvunget til at holde lav profil

Rosa Kildahl skal ikke med til Tour de France til sommer, hvor hun tidligere har hjulet sin datter, Trine Vingegaard, med at passe børnene. Rosa Kildahl var…

”Vild med dans”-vinder Steen Lund ikke imponeret over programmets udvikling

I 2025 slυttede 20 års tv-historie, da ”Vild med daпs” seпdte siп sidste sæsoп på TV 2. Meп allerede flere år iпdeп programmet døde, mistede daпseprogrammet eп…

Timm Vladimirs søn vil ikke gå i sin fars fodspor: Det drømmer han om i stedet

Timm Vladimirs søn drømmer ikke om at gå i sin fars fodspor. Timm Vladimirs 16-årige søn, Cassius, går til daglig på efterskole, hvor han går på en…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *