Mona Juul vil af med Mette F.

Tror ikke på flere møder

Den konservative formand, Mona Juul, har meddelt kongelig undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S), at hun ønsker sig en blå kongelig undersøger.

Det siger Juul ifølge DR efter regeringsforhandlinger i Statsministeriet.

– Der har vi meddelt, at vi ønsker en blå kongelig undersøger. At afsøge om der kan dannes en regering med blå partier eventuelt over midten. Derfor bliver mødet noget kortere, siger Juul ifølge DR om tirsdagens møde.

Derfor tror Juul heller ikke længere på, at De Konservative inviteres tilbage i regeringsforhandlinger, sådan som det er nu.

– Vi har svært ved at se, at vi bliver inviteret yderligere. Fordi vi har meddelt, at vi fortsat ønsker en blå kongelig undersøger.

– Men vi møder selvfølgelig op, når vi bliver inviteret, fordi vi gerne vil vise velvillighed, siger Juul ifølge DR.

Moderaterne pressede på

Efter pres fra Moderaterne er Venstre og De Konservative blevet indkaldt til forhandlinger igen.

Siden folketingsvalget 24. marts har Mette Frederiksen mest forhandlet med partierne i rød blok og Moderaterne, som sidder med de afgørende mandater.

Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, kunne ikke se nogen fremtid i forhandlinger, der kun talte rød blok og Moderaterne. Skaren af partier skulle ændres, meldte han ud fredag i sidste uge. Og han pegede på Venstre og De Konservative. Skete det ikke, ville Moderaterne ikke møde op til forhandlinger længere.

Venstre og De Konservative har før denne uge kun været inviteret til regeringsforhandlinger for en ganske kort bemærkning lige efter folketingsvalget. Siden da har de to partier været siet fra.

Løkke har kaldt det “helt afgørende” for Moderaterne, at en ny regering viderefører og opdaterer SVM-regeringens økonomiske plan. Den har både SF og Enhedslisten kritiseret.

Mandag var Venstre-toppen, dog minus en sygemeldt formand, Troels Lund Poulsen, til forhandlinger i Statsministeriet. Efterfølgende meddelte næstformand Stephanie Lose (V), at hun efter et “fint møde” forventer flere møder fremover.

– Skidt med endnu en midterregering

– Det vil være min forventning, at hvis vi skal nå hele vejen rundt om det, som er vigtigt i en fortsat reformkurs, investeringer i vores virksomheders konkurrenceevne og en ansvarlig økonomisk politik, så kommer det til at kræve nogle flere runder. Men nu må vi se herfra, sagde Lose.
Tidligere tirsdag var Alternativet til forhandlinger i Statsministeriet. Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, skrev tidligere tirsdag på Facebook, at det vil være skidt for Danmark med endnu en midterregering.

– Det kan ende med en monstermidte-regering. Hvor S går i regering med højrefløjen. Igen. En S-V-K-R-M-regering.

– Hvis Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Mona Juul vælger det, så kan det sagtens ende der, skrev han og tilføjede:

– Den vil ikke omstille landbruget, sikre dyrevelfærd og redde drikkevandet. Det vil ende i forhalinger og overkompensation, som vi har set igen og igen.

Related Posts

Fik hele salen til at grine: Özlem Cekic kom med sjov afsløring fra scenen

Özlem Cekic fik alle i salen til at grine, da hun kom med en sjov afsløring fra scenen, som de færreste nok havde regnet med. Torsdag kunne…

”Det var fandeme ikke sjovt”: Pelle Hvenegaard blev ramt af akut sygdom

De seneste par uger har ikke været helt sjove for Pelle Hvenegaard, som pludselig blev ramt af akut sygdom. Den røde løber var torsdag aften rullet ud…

Fik hele salen til at grine: Özlem Cekic kom med sjov afsløring fra scenen

Özlem Cekic fik alle i salen til at grine, da hun kom med en sjov afsløring fra scenen, som de færreste nok havde regnet med. Torsdag kunne…

Jonas Vingegaard har lakeret en negl rød: Årsagen rammer lige i hjertekulen

Den danske cykelstjerne Jonas Vingegaard har endnu en gang fået stor opmærksomhed – denne gang ikke for sine præstationer på landevejen, men for en lille detalje, der…

Anette Støvelbæk skulle se mandens revy-debut: Havde sin kendte svigerinde med

Skuespiller Anette Støvelbæk var selvfølgelig at finde til premieren på ”Cirkusrevyen”, hvor hendes mand Lars Mikkelsen fik debut. Det var noget af en nyhed, da Cirkusrevyen kunne…

Jonas Vingegaard har lakeret en negl rød: Årsagen rammer lige i hjertekulen

Danske Jonas Vingegaard har allerede før første etape i Giro d’Italia gjort sig bemærket. Årsagen har noget at gøre med hans look. Jonas Vingegaard er én blandt…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *