Chancen for ægte kærlighed opstår i Hotel Romantik: Men med ét bliver det ødelagt

”Hotel Romantik” er endelig tilbage, og første afsnit giver fornemmelser af, at der denne gang virkelig ender med at være romantik – og muligvis drama – i luften.

BILLED-BLADETs journalister Laura Dalgård Hansen og Majken Munk dækker hver uge ”Hotel Romantik”. Hver lørdag dissekerer de ugens afsnit for alt det, der vækker opsigt, undren, får hjertet til at banke lidt ekstra og får tårerne til at presse sig på.

Da ”Hotel Romantik” havde premiere i sommeren sidste år, tog det virkelig danskerne med storm.

Derfor har anden sæson af datingprogrammet været længe ventet, men nu bliver seerne endelig introduceret til de 20 nye modne singler.

Denne gang tjekker de ind på et hotel på Mallorca, så der sendes tanker tilbage til deres ungdom, hvor charterrejsen gjorde sit indtog. DR kan dog ikke prale af, at de besøger stedet i højsæsonen.

Igen er det Sofie Linde og Joakim Ingversen, der tager imod gæsterne – og første udfordring er selvfølgelig, at de nervøse mænd skal møde de spændte kvinder.

Lad romantikken blomstre!

Ugens match

”Hotel Romantik” er først og fremmest et program om, at deltagerne skal forsøge at finde en livspartner.

Derfor skal vi selvfølgelig se på, hvem der kunne ende med at blive et godt match.

Allerede fra første øjekast er det tydeligt, at 65-årige Halli og 69-årige Jena klikker. I første omgang over deres kærlighed til islandske heste, men det udvikler sig også mere personligt.

Faktisk så meget, at Halli afslører over for Joakim Ingversen, at de allerede har kysset. Et kys kameraet ikke har fanget. Med lys i øjnene må Halli erkende, at der ikke er andre for ham end Jena på det tidspunkt.

Men årets kærlighedskort, hvor deltagerne skal rangere dem fra det modsatte køn, som de bedst kan lide, afslører, der er potentiale for mange matches.

Sofie Linde og Joakim Ingversen, som har overblikket, røber, at hele fire par har sat hinanden i toppen. Det gælder Halli og Jena, Tom og Joan, Ole og Birthe samt Kurt og Karin.

Men ugens match må altså gå til de to heste-elskende Halli og Jena.

Det skal dog noteres, at hvis jeg kun havde set 57 minutter af programmet, havde jeg været tilbøjelig til at erklære dem for et par, når programmet slutter, men det fik DR spoleret i sidste sekund … mere om det senere.

Ugens tåreperser

I ”Hotel Romantik” er der garanti for følelser. Særligt i de store interviews som deltagerne har lavet før afgangen til hotellet.

Tårerne pressede sig på hele to gange under afsnittet. Første gang da 73-årige Tom åbner op om, da han mistede sin hustru i juni 2021 kun 65 år gammel.

Selv er han også berørt og lader en tåre falde ned ad sin kind, da han bedyrer:

– Utroligt, der er gået 4,5 år siden og man kan stadig tude over det, men det viser jo bare, hvor glad man var for hende.

Av mit hjerte!

Anden gang sker det, da 68-årige Henriette fortæller om sit livs sorg. I 2006 mister hun sin søn Lasse. Siden hans død har hun kæmpet for at få livsglæden tilbage.

Da hun fortæller, at hun ikke kommer sig over sin søns død, men at hun føler sig velsignet og lykkelig i dag på trods af, hun bærer på den store sorg, rammer det lige i hjertekulen.

Programmets store styrke er, at deltagerne er mennesker med livserfaring, som er villig til at dele ud af den på godt og ondt. Det er det, der adskiller ”Hotel Romantik” fra andre datingprogrammer på tv.

Ugens drama

Egentlig kører afsnittet rimeligt slag i slag uden de store dramatiske bump.

Men hvis man ser med helt til sidst i afsnittet, hvor der er en teaser for det kommende afsnit, er det tydeligt, at der er drama på vej.

For der kan være ugler i mosen hos de heste-elskende Halli og Jena. I et klip kan man se, at Jena giver Buller et kys på munden, hvorefter der klippes til en lidt fortørnet Halli.

Det bliver spændende at se, om ugens match allerede har tabt pusten på andendagen.

Ugens WTF?!

En tur i hytten er lig med en tur i svanen, men da den skal sættes i søen fra en strand i Mallorca, stikker den lidt ud fra mængden, for det er vist ikke helt normalt, der står en svane-båd netop der. Hvordan er svanen overhovedet endt der? Måske alternativet kunne være de klassiske bananbåde, der bliver slæbt efter en motorbåd, så ville der virkelig komme action i programmet. Den tager I bare, DR.

Related Posts

Efter stort hemmelighedskræmmeri: Gravide Maria Fantino afslører kønnet på babyen

”X Factor”-værten Maria Fantino er gravid og afslører nu, om hun venter en dreng eller en pige. Det har været en stor dag for Maria Fantino, som…

Puk Damsgård stopper på DR: Her er årsagen

Puk Damsgård stopper på DR efter 15 år som korrespondent. DR har mange korrespondenter, og gennem hele 15 år er det Puk Damsgård, der fast har rapporteret…

DR bekræfter: Uniformen vender tilbage med sæson 2

Det har stået hen i det uvisse, om der vil komme mere af DRs krimidrama “Uniformen”, men nu er der nyt. Der er godt nyt til fans…

Tv-vært Signe Vadgaard stopper på Viaplay

Signe Vadgaard har efter syv år valgt at stoppe som tv-vært på Viaplay. Tv-vært Signe Vadgaard har truffet en stor beslutning i sit arbejdsliv. Efter syv år…

Pυk Damsgård stopper på DR: Her er årsageп

Pυk Damsgård stopper på DR: Her er årsageп

Pυk Damsgård stopper på DR efter 15 år som korrespoпdeпt.

Bryllυp, 40-års og 30-års: Joпas og Triпe Viпgegaard vil egeпtlig gerпe, meп …

Bryllυp, 40-års og 30-års: Joпas og Triпe Viпgegaard vil egeпtlig gerпe, meп …

For Joпas og Triпe Viпgegaard har der deп seпeste tid været eп række store begiveпheder i privateп. Det var пoget af eп пyhed, da Joпas Viпgegaard i 2023 efter eп sejr i Critériυm dυ Daυphiпé, at haп…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *