
Titlen som farfar er en af dem, som ”Sommerdahl”-stjernen Peter Mygind er mest stolt af.
Peter Mygind er et stort familiemenneske, og for nogle år siden fik han af de fineste titler, nemlig den som farfar.
Sammen med hustruen Lise Mühlhausen har han to sønner, Julius og Valdemar, og det er parrets ældste søn, som har beriget dem med to børnebørn.
Peter Mygind er farfar til otteårige Rosa og Hugo på seks år. De bor kun få hundrede væk og ses derfor ofte.
– De ser jo os som deres meget tætte bedsteforældre, og det er jeg dybt taknemmelig over. Forleden hentede vi dem, fordi de skulle være hos os i nogle timer, og så sagde Rosa ”farfar, jeg elsker at være hos jer, jeg elsker jer, tak farfar”, udbryder Peter Mygind med et stort smil, da BILLED-BLADET taler med ham.
Annonce
– Men man har også et andet overskud, og vi har ikke nogen opdragepligt. De skal bare have kærlighed, og det får de, indskyder han.
Har en kendt farfar
Det yngste barnebarn, Hugo, starter snart i skole, og storesøster Rosa har helt styr på, at hendes farfar ikke er hvem som helst.
– Rosas årgang sidder og ser ”Min søsters børn”, hvor jeg har været onkel i tre film. Rosa er helt stolt af at kunne sige, at det er farfar, fortæller Peter Mygind og fortsætter:
Annonce
– Hun kan godt se, at hun har en farfar, som andre har en mening om, men samtidig er jeg også bare farfar, der laver morgenmad og holder om hende. Lige så vel som de har en fantastisk farmor i min hustru, der giver dem kærlighed og omsorg.