Barsk start på livet: Tom fra Hotel Romantik blev forladt af sine forældre

Tom Ammitzholt fra “Hotel Romantik” fik ikke den nemmeste start på livet, for da han var bare tre måneder gammel, forlod både hans mor og far ham. I stedet voksede han op i en meget kærlig plejefamilie.

Tom Ammitzholt, der lige nu er aktuel i ”Hotel Romantik”, har haft masser af succes i livet – både hvad angår karrieren og kærligheden.

Han fik ellers ikke den nemmeste start på livet, for da han var bare få måneder gammel, blev han forladt af begge sine forældre. Men det var måske for det bedste, for den 73-årige tv-deltager er opvokset hos den dejligste plejefamilie.

Toms plejemor var hunderæd

Hans biologiske forældre fik tre sønner sammen, hvoraf Tom var den yngste. Deres mor forlod dem, da han var tre måneder gammel, og hans far kunne ikke tage vare på de tre drenge. Han spurgte sin søster til råds, og det endte med, at Tom kom i pleje hos en kvinde, som hans faster kendte.

– Min plejemor, som blev min mor, var hunderæd for, at jeg skulle blive hentet på et tidspunkt, for jeg var kun i pleje. Hun var enlig og kunne derfor ikke adoptere mig. Kommunen var slet ikke inde over, fortæller Tom Ammitzholt til BILLED-BLADET.

– Jeg har haft en fantastisk familie. Jeg havde to storesøstre, som var væsentligt ældre end mig, og min mor. Vi havde ingen penge. Der var petroleumsovn, et toilet men ikke bad. Når jeg skulle bade, foregik det ovre i Østerbro svømmehal. Men det var et fantastisk familieliv og en utroligt tryg barndom. Jeg har været lykkens pamfilius rent familiemæssigt, understreger Tom.

Annonce

Han har haft det godt, og han har aldrig haft det store behov for at opsøge sit biologiske ophav, som han heller ikke ved særlig meget om.

Den fortabte søn dukkede op til begravelsen

De to storebrødre har han heller ikke haft noget med at gøre. For mange år siden blev han dog pludselig ringet op.

– Min samlever sagde, at min bror havde ringet og sagt, at min far var død. Så tog jeg kontakt, og så endte det med, at jeg tog med til begravelsen af min far, som jeg aldrig nogensinde havde haft kontakt med. Jeg havde det meget mærkeligt med det. Jeg følte ikke nogen sammenhæng, og alle sad jo og kiggede på mig – den fortabte søn. Jeg rejste hjem igen og aftalte med min bror, at vi skulle holde kontakten, men jeg har ikke set ham siden, fortæller Tom.

Sin biologiske mor ved han heller ikke meget om, men han ved, at hun fik flere andre børn, som hun også forlod.


Related Posts

Frederik Haun og Morten Kjeldgaards store dilemma: Skal vi flytte?

For Frederik Haun og Morten Kjeldgaard er hverdagen fyldt med både karriere, familieliv og store beslutninger. Nu står parret over for et spørgsmål, som mange kan genkende:…

Maxine fra Landmand søger kærlighed deler lykkelig nyhed: Er gravid igen

Maxine, som tidligere har medvirket i ”Landmand søger kærlighed”, venter barn nummer to med sin kæreste. Drømmen om at blive mor, gik i opfyldelse for Maxine Sørensen,…

Bryllup, 40-års og 30-års: Jonas og Trine Vingegaard vil egentlig gerne, men …

For Jonas og Trine Vingegaard har der den seneste tid været en række store begivenheder i privaten. Det var noget af en nyhed, da Jonas Vingegaard i…

Bryllup, 40-års og 30-års: Jonas og Trine Vingegaard vil egentlig gerne, men …

Det danske par Jonas Vingegaard og Trine Vingegaard står over for en række store livsbegivenheder, der – på papiret – kunne fejres samlet. Et bryllup, en rund…

Bryllup, 40-års og 30-års: Jonas og Trine Vingegaard vil egentlig gerne, men …

For Jonas og Trine Vingegaard har der den seneste tid været en række store begivenheder i privaten. Det var noget af en nyhed, da Jonas Vingegaard i…

Det er egentlig imod reglerne: Beyoncé havde sin 14-årige datter med til Met Gala

Den 14-årige kendisdatter Blue Ivy havde Met Gala-debut mandag den 4. maj. For første gang i et årti dukkede superstjernen Beyoncé op til den ikoniske modefest Met…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *