
To af de elskede dommere i TV3-programmet ”Masterchef” melder ud, at de stopper.
Gennem flere har Jakob Mielcke og Jesper Koch været en fast del af ”Masterchef”.
Her har de været dommere sammen med kollegaen Dak Wichangoen.
Men nu er det slut. Jakob Mielcke og Jesper Koch stopper i det populære TV3-program.
Nyheden, der nok kommer som et chok for mange af de faste seere, er netop blevet offentliggjort i en pressemeddelelse.
– Det har været et særligt privilegium at få lov til at være en del af danskernes hverdag – og at være inviteret ind i stuerne fire aftener om ugen gennem så mange år, udtaler Jakob Mielcke, mens Jesper Koch tilføjer:
– Vi har mødt utallige passionerede deltagere og været vidne til en imponerende kulinarisk udvikling, både i studiet og hjemme i danskernes egne køkkener. ”Masterchef” har været en fantastisk platform til at dele vores kærlighed til madlavning.”
Den sæson af ”Masterchef”, som netop er løbet over skærmen, blev altså den sidste for både Jakob Mielcke og Jesper Koch.