
I februar bekræftede mæglerparret Lars og Farnaz Elbæk, at de var gået fra hinanden. Nu er der igen nyt.
De seneste år har danskerne kunnet følge mæglerparret Lars og Farnaz Elbæk i programmerne “Vandkant til salg” og “Elbæks – Mæglere for millioner”, men i slutningen af februar bekræftede parret, at de i efteråret 2025 var blevet skilt.
De havde ellers været sammen siden 2012, men nu var kærligheden altså brast.
I samme ombæring fortalte de, at de trods bruddet ville fortsætte med deres fælles ejendomsmæglerfirma Elbæks, men nu er der nyt i den sag.
Se & Hør har således fundet frem til, at Farnaz Elbæk ikke længere fremgår på firmaets hjemmeside, og til samme medie bekræfter Lars Elbæk, at hun ganske rigtigt er stoppet i firmaet.
– Vi gav det en chance, men i sidste ende gik det ikke. Ud over det har vi ingen kommentarer, skriver han til Se & Hør.
Annonce
Efter skilsmissen fraflyttede Farnaz deres fælles hjem og flyttede ind i et andet hus på Strandvejen – og nu er hun altså også fortid i ejendomsmæglerfirmaet.