
Det har stået hen i det uvisse, om der vil komme mere af DRs krimidrama “Uniformen”, men nu er der nyt.
Der er godt nyt til fans af DRs nye politiserie “Uniformen”, hvor man fulgte en række politielevers gang på Politiskolen.
Her mødte vi Freja og Liv, som begyndte på første semester, mens Youssef og Daniel var i gang med at færdiggøre deres praktik. Undervejs opstod en dramatisk hændelse, hvor praktikanten Youssef affyrede skud og dræbte en person.
Herfra fulgte et intens forløb for at opklare sandheden om skudepisoden – for var der tale om et drab? Eller blev der handlet i lovligt nødværge.
Da seriens sidste afsnit rullede over skærmen, var det endnu uklart, om der vil komme en sæson 2.
Men nu er der godt nyt.
DR kan bekræfte, at det ikke er de sidste, vi har set til livet på Politiskolen.
I anden sæson fortsætter historien på Politiskolen, og her vil både nye og velkendte ansigter dukke op.
Ifølge DR begynder optagelserne i foråret 2027 og forventes at få premiere i begyndelsen af 2028.