
Et år, hvor den ene ulykke efter den anden ramte Alberte Buhl, knækkede paradisoen, der mistede livslysten
Der var liv og glade dage, da Alberte Buhl medvirkede i sæson 21 af ”Paradise Hotel”, men livet har ikke altid været nemt for den 27-årige paradiso.
Skruer vi tiden tilbage til 2022, gik Alberte gennem en rigtig svær periode.
Her havde hun nær mistet sin far, der forsøgte at tage sit eget liv, og ikke nok med det, så var hendes daværende kæreste hende også utro. Noget, der satte dybe spor i selvværdet.
– Jeg var ødelagt. Altså ødelagt, fortæller hun i podcasten ”112 for knuste hjerter”.
I sommeren 2022 var tv-kendissen særdeles selvdestruktiv og søgte ballaede og dårligt selskab. Her havde hun stoppet sit hashmisbrug, men alkoholforbruget blev skruet gevaldigt op.
Annonce
– Satte mig selv i situationer, hvor jeg vidste, jeg var i fare, men jeg var ligeglad, for jeg havde ikke noget at miste, havde jeg en følelse af, lyder det fra Alberte, der fortsætter:
– Så lavede jeg så et selvmordsforsøg, og det lykkedes mig ikke, og da jeg så står der bagefter, er der noget, der siger mig: Så er det ikke meningen, jeg skal forlade verden nu. Så er det meningen, jeg skal blive her.
I tiden efter blev hun grebet af sine nærmeste, men modtog også professionel hjælp, og i dag er den populære paradiso heldigvis et meget bedre sted,
– Jeg kommer aldrig nogensinde derud igen. Hvis jeg kunne komme igennem 2022, så er der intet, der nogensinde kan få lov at knække mig igen, slår Alberte fast.