Alle siger det samme: Kærligheden til Sepp var ikke til at tage fejl af

Danmarks tidligere træner for herrelandsholdet i fodbold Sepp Piontek var ikke kun respekteret for sit arbejde. Til begravelsen i Odense satte vennerne mere fokus på Pionteks store kvaliteter som menneske.

Sepp Piontek, der fredag blev begravet fra Skt. Albani Kirke i Odense, var en fuldstændig fantastisk fodboldtræner for vores elskede herrelandshold i 1980’erne – men han var meget mere end det.

Da BILLED-BLADET mødte flere af Pionteks spillere og venner fra de gyldne dynamit-dage, talte alle om Sepp Piontek som et helt ekstraordinært og ekstremt varmt menneske.

Flere af dem, vi talte med, havde tårer i øjnene, da de satte ord på deres varme forhold til Sepp Piontek, som af mange regnes for den mest betydningsfulde træner for et dansk herrelandshold nogensinde – ja, måske endda den største træner i dansk fodbold i det hele taget.

– Han har virkelig haft en enorm betydning, sagde en dybt rørt Preben Elkjær til BILLED-BLADET og den øvrige presse, og Allan Simonsen fulgte op.

– Han var en stor ven og et fantastisk menneske, lød det fra Simonsen, som i sin tid et par gange fik besøg af Sepp Piontek hjemme i privaten i Barcelona, mens Allan var Stjerne for FC Barcelona.

Vennerne i tårer

80’er-landsholdets forsvarskæmpe Ivan Nielsen, der var en benhård herre på banen, var hårdt ramt, da vi talte med ham ved kirken, og man kunne ane et par tårer, der trængte sig på.

– Alle var glade for ham, kom det fra Ivan Nielsen, der også fik sagt, at han havde det rigtig, rigtig skidt før begravelsen.

En af profilerne omkring landsholdet og DBU, journalist Frits Ahlstrøm, lod et par tårer trille ned ad kinderne, mens han talte med BILLED-BLADET om Sepp Piontek.

– Han var et fantastisk menneske, og det er meget svært at forlige sig med, at jeg ikke skal se ham og tale med ham igen. Rent fagligt var han en fantastisk træner, men hans kvaliteter var også menneskelige, sagde journalist Frits Ahlstrøm, før han gik indenfor til højtideligheden i den katolske Kirke i Odense.

Sepp Piontek, der efterlader sig hustruen Gitte og børn og børnebørn samt oldebørn, blev 85 år.

Related Posts

Rosa Kildahl røbede det i sommer: Nu er det endelig sket

I august kunne Rosa Kildahl afsløre, at hun havde taget en stor beslutning, og nu er der endelig godt nyt. Rosa Kildahl charmerede sig ind i alles…

Blev gravid efter få måneder: Her er Benjamin Havs store kærlighed

”X Factor”-dommeren Benjamin Hav deler livet med sin elskede hustru og deres børn. Karrieren har kørt på skinner for Benjamin Hav i mange år, men det samme…

Anders Agger åbner op om forholdet til Anne Hjernøe efter ægtemandens død: Ordene går lige i hjertet

Tv-værten Anders Agger har støttet sine nære ven Anne Hjernøe, efter hun mistede sin ægtemand. Anders Agger har gennem flere år rejst land og rige rundt med…

Dennis Knudsen dømt for bestikkelse: Sådan reagerede han

Kendisfrisør Dennis Knudsen er fredag blevet dømt i en bestikkelsessag. Efter dommen reagerede han. Dennis Knudsen var fredag mødt op i retten, hvor han var tiltalt for…

Lene Maria Christensen kunne ikke forestille sig noget værre: Jeg er alt for blød til det

Der er ét job, som skuespilleren Lene Maria Christensen fra DR-serien ”Uniformen” kan slet ikke kan forestille sig at have. Lene Maria Christensen har de seneste uger…

Skiller sig en smule ud: Jonas Vingegaard og hustruen gør det igen

Det er langt fra første gang, at Jonas Vingegaard og hustruen Trine gør det. Alligevel skiller det sig en smule ud denne gang. For tiden er Jonas…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *