
Anna Ingrisch har fået vigtig tjans i stedet for Kåre Quist.
Fredag meldte DR ud i en pressemeddelelse, at tv-stationen ved dette Folketingsvalg har valgt at droppe deres tidligere valgformat ”Mød partierne” med tv-værten Kåre Quist.
I stedet inviterer journalist og podcastvært Anna Ingrisch partilederne i den varme stol i programmet ”Genstart og partilederne”.
Anna Ingrisch har siden 2021 været vært på den populære podcast “Genstart”, som er en af de mest lyttede podcasts i Danmark. Nu får den altså et nyt format, som også bliver vist på tv.
Privat er Anna Ingrisch gift med en, der også er et kendt ansigt. Det er den 17 år ældre Martin Krasnik, som er chefredaktør på Weekendavisen og tidligere vært på DR2 programmet ”Deadline”.
Anna Ingrisch og Martin Krasnik stod frem som par i 2016.
Foto: Hanne Juul
De blev gift i 2017, og kort tid efter blev de forældre til tvillinger. I 2021 blev de forældre igen til deres tredje barn. Martin Krasnik har to børn fra et tidligere forhold.