
Hvis man skal være i balance mentalt, så er det en fordel at holde den fysiske form ved lige. Det har fået Anne Dorthe Tanderup til at træffe en god hverdagsbeslutning.
Noget af det vigtigste for den tidligere håndboldspiller Anne Dorthe Tanderup er at få trænet styrketræning minimum to gange om ugen, hvor pulsen ryger helt i vejret.
Det er helt afgørende for Anne Dorthe, så hun kan passe på muskler og knogler.
Træning i hverdagen er simpelthen noget, hun har besluttet sig for at tage alvorligt og være meget grundig med, og det fortæller hun om i mediet Fit Living.
– Det første, vi kvinder ofte sætter til side, hvis vi har travlt, er trætte eller stressede, er vores træning, men samtidig viser stort set alle studier, at bevægelse er noget af det vigtigste, vi kan gøre for vores sundhed. Vi er skabt til bevægelse, men når tiden er knap, springer vi det over, og det gjorde jeg, siger Anne Dorthe.
Anne Dorthe Tanderup sørger i dag for at passe meget mere på sig selv, end hun i en årrække gjorde.
Faktisk nedprioriterede hun det i mange år.
Tanderup holder fokus på søvn og kost
Ud over træning handler det også om at få sovet nok og få spist ordentligt.
Tanderup har erkendt, at hun er kommet i overgangsalderen, så det er blevet ekstremt vigtigt for hende at passe på sin sengetid.
Gør hun ikke det, så sover hun bare ikke særlig godt.
Det er også blevet afgørende for hende, at hun ikke spiser for sent.
Hvis hun ikke koncentrerer sig om kombinationen af god træning, tiltsrækkelig søvn og varieret kost, så påvirker det hende i dag negativt.