
For første gang i over 10 år deltog Gwyneth Paltrow i Oscar-uddelingen – og det i en særdeles modig kjole!
Som altid var der mange smukke og iøjnefaldende looks, da Oscar-statuetterne natten til mandag dansk tid blev uddelt.
En af dem, der for alvor fik folk til at vende hovedet, var skuespilleren Gwyneth Paltrow.
Hun har nemlig ikke deltaget i Oscar-uddelingen i 11 år, men det var ikke den eneste årsag til, at hun vakte opmærksomhed.
Den 53-årige skuespiller troppede nemlig op i en kjole, der må siges at være nattens modigste Oscar-kjole!
Når man så den elfenbensfarvet silkekjole forfra, var det ikke ligefrem ordet “modigt”, der først faldt en ind, men det ændrede sig drastisk, da Gwyneth Paltrow vendte siden til.
For på begge sider af den stropløse Giorgio Armani-kjole var en dramatisk slids, der strakte sig fra toppen til bunden af kjolen.
Gwyneth Paltrow uddelte til Oscar-festen en pris, men for hende personligt endte festen ikke helt som håbet. Filmen “Marty Supreme”, som hun spiller med i, var nomineret i hele ni kategorier, men trods det lykkedes det ikke filmen at vinde én eneste Oscar.