
Den norske konge blev tirsdag aften indlagt på Hospital Universitario Hospiten Sur på Tenerife.
Kong Harald måtte en tur forbi sygehuset under sit private ophold på Tenerife.
Heldigvis havde han sin hustru, dronning Sonja, ved sin side.
Kong Harald blev behandlet for infektion og dehydrering, men heldigvis blev hans tilstand mere stabil kort efter. Han blev derfor udskrevet torsdag, og fortsætter herefter sin ferie på den spanske ø.
– Kongeparret fortsætter deres private ophold på Tenerife. Der er endnu ikke truffet nogen beslutning om, hvornår de vender hjem. Kongens læge vil blive på Tenerife i et par dage for at overvåge udviklingen.
Det oplyser det norske kongehus.
Herudover skriver kongehuset, at de vil komme med en ny opdatering mandag den 2. marts, eller hvis der sker en ændring i kong Haralds helbred.