
Sangeren og sangskriveren Neil Sedaka er død. Han blev 86 år.
Det er med stor sorg, at Neil Sedakas familie bekræfter, at sangeren og sangskriveren er død.
Musikeren, der blandt andet har skrevet sange til Frank Sinatra og Elvis Presley, blev 86 år.
Dødsårsagen er endnu ikke offentliggjort, men ifølge TMZ blev han hentet i en ambulance fredag morgen.
Hans efterladte familie bekræfter dødsfaldet over for flere medier, herunder TMZ.
– Vores familie er knust over den pludselige bortgang af vores elskede mand, far og bedstefar, Neil Sedaka. En sand rock and roll-legende, en inspiration for millioner, men vigtigst af alt, i hvert fald for dem af os, der var så heldige at kende ham, et utroligt menneske, der vil blive dybt savnet.
Neil Sedaka efterlader sig hustruen, Leba Strassberg, som han blev gift med i 1962. Han efterlader sig desuden børnene Marc og Dana samt flere børnebørn.