
Hugo A. fra “X Factor” fik en helt særlig besked fra sine forældre, der ramte ham dybt.
Hugo A sang sig videre i “X Factor”-konkurrencen i fredags, og her var følelserne uden på tøjet for den 16-årige sanger.
Det fortalte han til BILLED-BLADET efter det andet liveshow.
– Jeg er så taknemlig, og jeg er så glad for, at jeg skal spille i næste uge, fortæller Hugo, der optrådte med en helt særlig broche på sin jakke.
– Det er en marguerit-broche, og det er Danmarks uofficielle blomst. Jeg tog den på fordi, at vi elsker Danmark, sagde Hugo, der henviste til sine forældre, der også sad blandt publikum ved liveshowet.
– Mine forældre sagde til mig i sidste uge, at de var så taknemmelige for, at jeg var deres søn. Det var det største kompliment, jeg kunne få. Jeg har fået mange komplimenter af dem, men det her, det ramte mig i hjertet. Jeg kunne mærke det fysisk, lød de rørende ord fra Hugo om sine forældre, der hver uge sidder blandt publikum.
På fredag er teamet i “X Factor” “Turen går til…”, hvor deltagerne skal synge sange, hvori der indgår et bynavn i teksten.
Du kan se “X Factor” hver fredag kl. 20.00 på TV 2.