
Teaterproducent og komponist Jesper Winge Leisner døde den 1. marts i en alder af 74 år.
Her til eftermiddag er Have Kommunikation kommet med den triste besked, at Jesper Winge Leisner er gået bort.
Jesper Winge Leisner havde i 1980’erne stor succes med bandet Rocazino, der hittede med numre som “All my love”, “Ridder Lykke” og “Elsk mig i nat”.
Senere skiftede han kurs og gik ind i reklamebranchen, hvorefter han i 2004 stiftede One & Only Musicals.
Teaterproducenten og komponisten, der blev 74 år, døde af kræft efter et kort sygdomsforløb og efterlader sig en stor familie.
Efterlader sig en stor familie
Siden 2006 har han dannet par med filminstruktør Susanne Bier, der nu har sagt farvel til sin store kærlighed.
Udover Susanne Bier efterlader han sig også de tre børn, han fik med forsanger i førnævnte Rocazino, Ulla Cold, som han dannede var gift med fra 1972 til 2004.
Annonce
Ligesom deres forældre er alle tre børn gået i forældrenes kreative fodspor. Jonas Cold Winge Leisner er sanger og tekstforfatter, Valdemar Cold Winge Leisner er filmfotograf og Anna Cold Winge Leisner er filmproducer.
Også Susanne Biers to børn, filminstruktør Gabriel Bier Gislason og teaterinstruktør og skuespiller Alice Bier Zandén, må vinke farvel til en mand, de har kendt i mange år.
Udover hustruen og børnene efterlader Jesper Winge Leisner sig også seks børnebørn.