
Det er langt fra første gang, at Jonas Vingegaard og hustruen Trine gør det. Alligevel skiller det sig en smule ud denne gang.
For tiden er Jonas Vingegaard travlt beskæftiget med at cykle Paris-Nice, som han i skrivende stund har vundet to etaper i.
Men hjemme i privaten sker der også noget.
For ifølge Se og Hør har anpartsselskabet V. Hansen Ejendomme, der bestyres af Jonas Vingegaards hustru Trine, netop købt en ny ejendom i Glyngøre.
Parrets seneste køb er en 281 kvadratmeter stor erhvervsejendom på Glyngøre Havn med en grund på 2031 kvadratmeter og udsigt til vandet.
De har betalt 3,2 millioner kroner for erhvervsejendommen.
Der er ingen tvivl om, at Jonas Vingegaard og familien er synonym med Glyngøre.
Familien bor i byen, hvor også Jonas Vingegaard bedre halvdel er vokset op, og hvor hendes mor Rosa Kildahl også fortsat bor.
Annonce
Købet af erhvervsejendommen kommer kun få måneder efter, Ekstra Bladet afslørede, at de endnu en gang havde købt et hus i Glyngøre.
Det skete i januar, hvor parret købte nabohuset til det hus, som han og familien boede i frem til de i 2024 købte en ejendom lidt udenfor byen med udsigt til Salling Sund.
Dermed ejer parret hele fire villaer i Glyngøre samt de nyerhvervede arbejdslokaler på Glyngøre Havn.
Annonce
Villaerne i Glyngøre er ifølge mediet købt fra 2019 og frem til 2026.
Parret har også tidligere prøvet kræfter med at bo i udlandet nærmere bestemt i Schweiz, men de kunne i maj bekræfte, at de ville blive boende i Danmark.