Uniformen-stjernen Mathilde Arcel har kæmpet med det i mange år: Jeg har været meget i tvivl

Skuespilleren Mathilde Arcel fra DR-serien ”Uniformen” er vokset op i branchen, men har aldrig været glad for opmærksomheden.

Mathilde Arcel var kun omkring 11 år gammel, da hun fik sin debut på skærmen i tv-serien ”Mille” fra 2009.

Skuespilleren, der er aktuel som politieleven Liv i DR-serien ”Uniformen”, opdagede dog hurtigt, at der også var en bagside af medaljen:

– Jeg havde det ret svært med den opmærksomhed, der fulgte med, og kunne ikke så godt lide at blive genkendt på gaden. Så der sagde jeg faktisk, at nu ville jeg ikke mere, og sagde nej til castings efter det, fortæller Mathilde Arcel til BILLED-BLADET.

Der gik 10 år, før hun igen dukkede op på skærmen. Det var i tv-serien ”DNA” i 2019 og senere i TV 2-serierne ”Dag & Nat”, ”Oxen”, ”Agent” og ”Dansegarderoben”.

Har kæmpet med det

Hun kunne ikke slippe sin brændende passion for at spille skuespil og tog langsomt tilløb til at vende tilbage til branchen.

– Jeg var selv begyndt at lave teater, og det var så anonymt, at der ikke var nogen, der skulle se det, udover min familie. Så begyndte min ægte kærlighed til faget at vokse frem, og det at skrive selv og instruere. Så interessen førte mig tilbage til faget, forklarer Mathilde Arcel og tilføjer efter en tøven:

Annonce

– Men jeg har været meget i tvivl i mange år. Også fordi, jeg nærmest aldrig har lavet andet. Jeg tænkte, at jeg ikke bare kunne lave det samme hele livet, så det har jeg kæmpet lidt med.

Hun skal nu forberede sig på at blive genkendt for sin rolle i ”Uniformen”.

– Jeg synes stadig, det er underligt, og jeg er ikke så god til det. Men det må jeg tage med og vænne mig til, for ellers kan man ikke være i det her fag. Men heldigvis er Danmark så lille et land, at det er ret begrænset, hvor meget man bliver genkendt. Det er ikke ligesom at bo i Hollywood, udbryder Mathilde Arcel med et grin.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-03-10/20260205_MHO4548.jpg

Mathilde Arcel har altid haft en stor passion for skuespil.

Foto: Martin Høien

Kendt familie og kæreste

Hendes far er instruktøren Mikael Fock, 72, mens hendes mor er skuespilleren Nastja Arcel, 62, som blandt andet spillede Ingeborg i tv-serien ”Bryggeren” og medvirkede i filmen ”Kongekabale”.

Mathilde Arcel er også kendt fra danske film som ”Mørkeland”, ”Det andet offer” og ”Rejseholdet – det første mord” fra 2025, hvor hun spillede den kvindelige efterforsker Camilla.

”Uniformen”-stjernen er kæreste med skuespilkollegaen Ask Berntsen, som hun mødte under optagelserne til ”Rejseholdet – det første mord”.

Related Posts

Anne Marie Helger: De troede, jeg var død

Den 80-årige skuespiller lever heldigvis i bedste velgående, selv om nogen troede, hun var gået bort. Anne Marie Helger, der har været aktiv skuespiller i mange år…

Vovet og risikabelt: Dronning Marys valg af bukser udløser stærke reaktioner

Dronning Mary har endnu engang formået at skabe overskrifter – denne gang ikke for sit velgørende arbejde eller officielle pligter, men for et modigt og usædvanligt valg…

Tv-vært Janni Pedersen og hendes mand Kim Faber til stor fest

Tv-værten og hendes mand jubler til fest med familie og venner. 19. marts kunne krimi-forfatter parret, Janni Pedersen og Kim Faber fejre, at deres krimi nummer seks…

Tv-vært Janni Pedersen og hendes mand Kim Faber til stor fest

Jaппi Pederseп. Foto: Martiп Høieп Tv-værteп og heпdes maпd jυbler til fest med familie og veппer. 19. marts kυппe krimi-forfatter parret, Jaппi Pederseп og Kim Faber fejre,…

Tilføjede det i sidste øjeblik: Akυt opstået sitυatioп blev пævпt i koпg Frederiks tale

Det virker til, at der i sidste øjeblik blev tilføjet пogle afsпit i deп tale, som koпg Frederik holdt søпdag υпder statsbaпketteп i Caпberra. Da koпg Frederik…

Glohed nabostrid blev vist på tv: Nu har han fået en dom

Der er faldet dom i sagen mellem Markus Hvass og Simon Larsen, hvis nabokonflikt kunne ses i programmet “Naboen fra helvede”. Mange fulgte med i bedste sendetid,…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *