

Mandag eftermiddag er Københavns Politi og Tårnby Brandvæsen rykket ud til en brand i Københavns Lufthavn.
Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Kosmopol.
Mediet skriver, at branden opstod i forbindelse med renoveringsarbejde i Terminal 3.
Politiet oplyser, at branden nu er slukket og ingen er kommet til skade.
Tårnby Brandvæsen arbejder i skrivende stund på at få luftet ud i området omkring branden.
Flytrafikken har ikke været påvirket af branden i Terminal 3.