Titanic er blevet til en musical: De skal spille Rose og Jack på dansk

Storfilmen “Titanic” er blevet lavet om til en musical-parodi, og senere på året får den premiere herhjemme. Nu afsløres det, hvem der skal spille den danske udgave af Jack og Rose, og så fremgår det også, at ingen ringere end Henrik Lykkegaard skal spille Roses snobbede mor.

Det er snart 30 år, siden storfilmen ”Titanic” havde premiere, og nu bliver kærlighedshistorien om Jack og Rose igen udfoldet – om end det bliver på en noget anden måde.

I USA og England har ”TITANIQUE” været en kæmpesucces, og nu kan det danske publikum også glæde sig til at se forestillingen, der er en musical-parodi på den berømte og Oscar-vindende film fra 1997.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

I filmen har Céline Dion lavet soundtracket, men i musicalen er det hende, der indtager hovedrollen, idet hun selv vil fortælle historien om Jack, Rose og det skæbnesvangre møde med isbjerget.
“TITANIQUE begynder, da selveste Céline Dion vælger at kapre en ellers pæn og ordentlig omvisning på et Titanic-museum. Hendes mission er at overbevise alle om, at hun i virkeligheden selv var til stede og overlevede det historiske skibsforlis. Céline bjergtager publikum med sin helt egen vanvittige og dybt personlige udgave af, hvad der egentlig overgik Jack, Rose og de andre ikoniske karakterer den nat – alt sammen fortalt gennem hendes legendariske og ikoniske sangkatalog”, står der om den nye musical, hvor man kan se frem til at høre 18 af sangerindens største hits – naturligvis inklusive ”My Heart Will Go On”.

Céline Dion bliver spillet af britiske Caitlin Jane Williams, mens resten af de medvirkende er danskere.

Som Jack og Rose kan man glæde sig til at opleve Kristoffer Eriknauer og Sicilia Gadborg. Førstnævnte er snart igen aktuel i TV 2-serien ”De bedste år”, og så kunne han tidligere på året opleves som Stein Bagger i TV 2’s dokudramaserie om svindleren.

Annonce

Sicilia Gadborg har medvirket i en lang række musicals og er snart aktuel i Tivolirevyen.

Kristoffer Eriknauer og Sicilia Gadborg skal spille Jack og Rose i den nye musical.

Kristoffer Eriknauer og Sicilia Gadborg skal spille Jack og Rose i den nye musical.

Foto: Hanne Juul og Gregers Overvad

Derudover kan man se frem til at se Henrik Lykkegaard, der ganske overraskende skal spille Roses mor, Ruth. Silas Holst indtager rollen som skibets kaptajn.
Joachim Knop skal spilles Roses forlovede, Cal, mens Sara Gadborg, der er søster til Sicilia Gadborg, skal spille Molly Brown.

Annonce

Diluckshan Jeyaratnam skal spille det storsyngende isbjerg, der viser sig at være Tina Turner(!).

Forestillingen instrueres og koreograferes af duoen Kim Ace Schjerlund og Jeff Ace Schjerlund.

Der er premiere på ”TITANIQUE” den 19. november i Koncertsalen i Tivoli.

Som pressebilledet her antyder, er den nye "Titanic"-musical en parodi på den berømte film.

Som pressebilledet her antyder, er den nye “Titanic”-musical en parodi på den berømte film.

Related Posts

Vil du finde kærligheden? Netflix laver dansk version af amerikansk hit

Et nyt datingprogram er på vej på dansk tv. Netflix er nemlig klar med en dansk version af et amerikansk hit. ”Landmand søger kærlighed”, ”Hotel Romantik”, ”Bachelorette”…

Lars Løkke Rasmussen: Jeg skal heller ikke sidde i regering med Morten Messerschmidt

Moderaternes formand peger på fem partier, som han håber kan tegne politisk skitse til en kommende regering Lars Løkke Rasmussen tager let på Dansk Folkepartis ultimative krav…

Vil du finde kærligheden? Netflix laver dansk version af amerikansk hit

Et nyt datingprogram er på vej på dansk tv. Netflix er nemlig klar med en dansk version af et amerikansk hit. ”Landmand søger kærlighed”, ”Hotel Romantik”, ”Bachelorette”…

Den havde man ikke lige set komme: Nikolaj Jacobsen afslører nyt look

Nikolaj Jacobsen og håndboldherrerne hygger sig i landsholdslejren forud for ugens to landskampe. Landstræneren har været i kamp mod sine spillere, og i den anledning måtte et…

Allerede fra første optagelse af Tabu støder Rune Klan ind i en udfordring

I ”Tabυ” dykker Rυпe Klaп med i livet med aυtisme, meп fra optagelserпes begyпdelse støder haп iпd i eп υdfordriпg. I ”Tabυ” har Rυпe Klaп sat sig…

Den havde man ikke lige set komme: Nikolaj Jacobsen afslører nyt look

Det danske håndboldikon Nikolaj Jacobsen har endnu en gang fået danskerne til at spærre øjnene op – men denne gang handler det ikke om taktik, medaljer eller…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *