Lars Løkke Rasmussen: Jeg skal heller ikke sidde i regering med Morten Messerschmidt

Moderaternes formand peger på fem partier, som han håber kan tegne politisk skitse til en kommende regering

Lars Løkke Rasmussen tager let på Dansk Folkepartis ultimative krav om, at Moderaterne ikke skal sidde i regering, hvis DF skal bakke op om en sådan regering.

Sådan lyder det fra Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, tirsdag aften, hvor han er på vej ind til forhandlinger med kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V) i København.

– Nu har jeg heller ikke tænkt mig at sidde i regering med Morten Messerschmidt, ligesom jeg heller ikke havde tænkt mig at sidde i en regering med Pelle Dragsted (politisk ordfører (EL), red.), siger Lars Løkke Rasmussen foran Hotel Scandic Spectrum.

DF-formand Morten Messerschmidt gentager i øjeblikket nærmest dagligt, at Dansk Folkeparti vil trække tæppet væk under enhver regering, der har deltagelse af Moderaterne. Det umuliggør i princippet enhver blå regering.

Annonce

Det passer egentlig Lars Løkke Rasmussen okay, for han ser helst en regering, der hælder ind over midten.

– Sandheden er, at den politik, der skal føres i Danmark, skal føres på begge sider af midten.

– Der er så den udfordring, at det dér hen over midten har svært ved at materialisere sig som en regeringsdannelse. For mange har travlt med at sige, at “jeg vil kun sidde der, hvis du ikke sidder der”, og “jeg vil kun sidde der, hvis du sidder for bordenden”, siger han.

Annonce

Lars Løkke Rasmussen sætter gerne navn på de partier, som ifølge ham kan være de bærende i bestræbelserne på at få en ny regering.

– Derfor har vi nu sagt: Lad os bruge et par uger på at se, om der i en seriøs dialog, anført af den kongelige undersøger, med Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Moderaterne og De Konservative kan tegne sig et eller andet politisk.

Annonce

– Og hvis man kan blive enige om det politiske, burde man også bagefter kunne blive enige om, at hvis det cirka er politikken, hvem skal så bære det her, siger han.

Lars Løkke Rasmussen valgte fredag i sidste uge selv at gøre Troels Lund Poulsen til kongelig undersøger.

Det gjorde Moderaternes formand, mens han var på Marienborg, statsministerens embedsbolig, for at forhandle med den første kongelige undersøger efter folketingsvalget, fungerende statsminister Mette Frederiksen (S).

Annonce

Hun havde på det tidspunkt gennem seks uger forgæves forsøgt at danne en centrum-venstre-regering, og det ønskede Lars Løkke Rasmussen ikke at vente længere tid på.

Det var ikke mindst knaster om fremtidens økonomiske politik mellem Moderaterne og andre partier i forhandlingerne, der fik Lars Løkke Rasmussen til at trække stikket på Mette Frederiksen.

Annonce

Han pegede derfor på Troels Lund Poulsen som kongelig undersøger, og dermed var der flest mandater i Folketinget bag Venstre-formanden til at lede regeringsforhandlingerne.

Troels Lund Poulsen blev dog samtidig udstyret med en uofficiel deadline på to uger til at nå i mål med regeringsdannelsen.

Related Posts

Trine Vingegaard har forsøgt, men her kommer Jonas Vingegaard til kort

Selv om Jonas Vingegaard er kendt som en af verdens mest disciplinerede og målrettede cykelryttere, er der ét område, hvor han må erkende, at hustruen Trine Vingegaard…

Da Josefine Kofoed fik tilbud fra TV 2 News, fik hun et godt råd af sin mor

Josefine Kofoed havde svoret, at hun ikke skulle være journalist. Hun ville for alt i verden ikke gå i sin mors fodspor. Josefine Kofoed er vokset op…

Emil Jakobsen bekræfter dejligt nyt: Har fået en kæreste

Håndboldstjernen Emil Jakobsen bekræfter dejligt nyt. Han har nemlig fundet kærligheden igen, men han også afsløre en anden stor nyhed. For tiden har håndboldstjernen Emil Jakobsen travlt…

Emil Jakobsen bekræfter dejligt nyt: Har fået en kæreste

Håndboldstjernen Emil Jakobsen bekræfter dejligt nyt. Han har nemlig fundet kærligheden igen, men han også afsløre en anden stor nyhed. For tiden har håndboldstjernen Emil Jakobsen travlt…

Jonna Harbo sælger grev Ingolfs sommerhus i Vandkant til salg: Det er sket siden optagelserne

I ”Vandkant til salg” har Jonna Harbo igen fået lov at sælge et sommerhus i Børkop, som tidligere har tilhørt grev Ingolf. Det er ikke hvilket som helst…

Marius Borg Høibys anke afvist: Det får det af konsekvenser

Retten vurderer, at Marius Borg Høiby vil overtræde sit tilhold. Det får konsekvenser for ham. I sidste uge fik Marius Borg Høiby i Oslo tingrett afvist sin…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *