Hun spiller Eliza i musicalen My Fair Lady: Det vidste du måske ikke om Sofie Topp Christensen

Skuespilleren Sofie Topp Christensen har hovedrollen som Eliza Doolittle i musicalen ”My Fair Lady” på Det Ny Teater. Her kan du lære hende bedre at kende.

Hun bliver af og til forvekslet med skuespilkollegaen Sofie Torp, men Sofie Topp Christensen er sin helt egen person og har en masse erfaring i bagagen.

Den 38-årige skuespiller er et forholdsvist ubeskrevet blad, når det gælder film og tv, men hun er et velkendt ansigt på den danske teaterscene.

Hun har blandt andet medvirket i ”Et dukkehjem” og ”De vilde kaniner”, og nu har hun kastet sig over endnu en rolle.

Sofie Topp Christensen kan opleves som blomsterpigen Eliza Doolittle i musicalen ”My Fair Lady”, der havde premiere på Det Ny Teater i februar 2026.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-03-03/_1HJ3426-1.jpg

Sofie Topp Christensen spiller hovedrollen som Eliza Doolittle i musicalen ”My Fair Lady” på Det Ny Teater.

Foto: Hanne Juul

En teaterskuespiller

Og der er ingen tvivl om, at det er en drømmerolle.

– Jeg er meget en teaterskuespiller, men fordi jeg også synger, laver jeg rigtig meget musikteater. I ”My Fair Lady” er der utroligt meget god tekst, så det er alt i en pakke, fortæller en begejstret Sofie Topp Christensen til BILLED-BLADET og uddyber:

Annonce

– Det er også en rolle, hvor jeg får lov til at gå fra en virkelig grimt talende gadepige til at lave vilde vredesudbrud og være virkelig sjov. Eliza gennemgår langsomt en forvandling og er på en måde alle karakterer i en, og det er vidunderligt.

I musicalen ”My Fair Lady” spiller hun overfor Peter Plaugborg, der har rollen som Henry Higgins, som forelsker sig i Eliza.

Annonce

Har en sød mand og børn

Når hun ikke står på scenen, deler hun livet med sin ægtemand, filminstruktøren Heinrich Topp Christensen.

Sammen har de sønnen Ville på to et halvt år, og derudover har hun sønnen Emmett på 10 år fra et tidligere forhold.

– Jeg har en sød mand, og han har to døtre fra tidligere, så vi er én stor familie. Min søn Emmett har været et rigtigt teaterbarn og har siddet ude bag scenen, når jeg har optrådt. Han er virkelig en fornøjelse at have med og er en lille fyr, der danser og kan spille musik, fortæller Sofie Topp Christensen.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-03-03/_P9A7735-copy.jpg

“My Fair Lady”-stjernen Sofie Topp Christensen ser noget anderledes ud i virkeligheden.

Foto: Lars E. Andreasen

Drømmer om tv-roller

Selv om hun elsker at stå på de skrå brædder, så drømmer hun også om at lave film og tv.

– Jeg er faktisk med i en svensk spillefilm, der lige har haft premiere, men jeg vil utroligt gerne lave noget herhjemme også, udbryder hun med et smil.

Annonce

I ”My Fair Lady” spiller hun sammen med Peter Plaugborg som Henry Higgins, Susse Wold som Mrs. Higgins, Tommy Kenter som Alfred Doolittle og Kim Hammelsvang som Oberst Pickering.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-03-03/_1HJ3364.jpg

I musicalen ”My Fair Lady” medvirker Sofie Topp Christensen som Eliza Doolittle, Peter Plaugborg som Henry Higgins, Susse Wold som Mrs. Higgins, Tommy Kenter som Alfred Doolittle og Kim Hammelsvang som Oberst Pickering. Her ses holdet efter premieren.

Related Posts

Camilla Ottesen var vært til fejring med kongen: Dramatisk kjole stjal billedet

Camilla Ottesen havde i den grad klædt sig på til anledningen, da hun tirsdag var vært ved Håndværkerforeningens Medaljeoverrækkelse, som kong Frederik deltog i. Camilla Ottesen har…

Sascha ledte efter sin mor i Som sunket i jorden: Sådan går det i dag

Sascha fik hjælp af Kristian Bech og holdet fra ”Som sunket i jorden” til at lede efter sin mor, han ikke havde set i 30 år. Den…

Michella og Mark Meier-Morsi har taget vild beslutning: En stor forandring for hele familien

Det er en helt ny hverdag, som ægteparret Michella og Mark Meier-Morsi kan se frem til med deres seks børn. Hos Michella Meier-Morsi og Mark Meier-Morsi er…

Trist nyt fra Stephanie Fisker: Nu skal hun under kniven

Smerterne er blevet for store for Stephanie Fisker, der nu må en tur på operationsbordet. Der er ikke meget overskud at spore hos influencer Stephanie Fisker i…

Dennis Ritter er ked af at mangle Rolf Sørensen, men …

Når Dennis Ritter skal dække Tour de France til sommer, er det ikke med Rolf Sørensen ved hans side. Det var i midten af marts, TV 2…

Dollars-stjernen Heather Locklear har fundet kærligheden med kendt 80’er ungdomsidol

”Dollars”-stjernen Heather Locklear er blevet kæreste med en amerikansk tv-stjerne. Heather Locklear var en af 80’erne og 90’ernes helt store stjerner. Den amerikanske skuespiller blev berømt for…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *