Sascha ledte efter sin mor i Som sunket i jorden: Sådan går det i dag

Sascha opsøgte "Som sunket i jorden", da han ikke havde set sin mor, Rohini, i 30 år.

Sascha fik hjælp af Kristian Bech og holdet fra ”Som sunket i jorden” til at lede efter sin mor, han ikke havde set i 30 år.

Den nye sæson af ”Som sunket i jorden” er begyndt, og Kristian Bech har igen begivet sig ud på eventyr for at hjælpe danskere med at finde familiemedlemmer, de ikke har set i årevis.

I første afsnit møder vi Sascha, som blot var tre år, da han sidste gang så sin mor, Rohini.
Han bad om hjælp fra Kristian Bech og holdet fra ”Som sunket i jorden” til at få svar på, hvad der skete dengang – og i bedste fald: At finde hans mor.

Sascha er søn af en sri lankansk mor og en tysk far, og han begyndte sit liv i Flensborg med både mor og far.

Annonce

Det er svært at sige, hvad der præcis gik galt mellem forældrene, men da Sascha var tre år, rejste hans mor, og han så hende ikke siden.

Ifølge faren var Rohini rejst til hjemlandet på en ferie, og da hun vendte retur til familien i Flensborg, var hun blevet gift med en anden mand. Hvad der var op og ned i den historie, havde Sascha svært ved at finde ud af. Han ville bare gerne vide, hvad der var blevet af hans mor.

Annonce

Kristian Bech og ”Som sunket i jorden” tog til Sri Lanka, hvor de først fandt Saschas onkel, Rohinis bror. Han hjalp med kontakt til Saschas mor, og så var det bare et spørgsmål om tid. Sascha skulle møde sin mor efter 30 år.

Mor og søn blev genforenet med et stort kram, men Sascha ønskede stadig at vide, hvad der var sket for 30 år siden.

I programmet fortæller Sascha, at Rohini fortalte ham nogle ting, han ikke anede noget om:

Annonce

– Min far, som jeg kan forstå på det, har ikke behandlet min mor så godt. Der har været en masse ting, som er gået fuldstændig skævt imellem dem. Og hun har følt sig meget alene i Tyskland.
Ifølge moren fik hun ikke lov til at have noget med Sascha at gøre, men i sidste ende mente hun, at et liv i Tyskland var bedre end et i Sri Lanka.

Det er nu op til Sascha at danne sine egne konklusioner, efter han har fået både fars og mors version af sagen.

Annonce

Sådan går det Sascha i dag

Til tv2.dk fortæller Sascha, at rejsen til Sri Lanka har ændret meget for ham. Han føler nu, at han er noget værd, og at han har værdi.

– Efter turen føler jeg mig mindre jaloux, mindre usikker. Jeg har ikke brug for bekræftelse på samme måde som før. Jeg plejede at gå i panik, bare vi havde en diskussion derhjemme. Nu kan jeg bedre holde fast i, at det nok skal gå, siger han og fortsætter:

Annonce

– Det føltes som om, at jeg havde fået en brik på plads, der hele tiden har manglet. Det ændrede ikke alt – men det hjalp, siger Sascha til tv2.dk.

Til slut i afsnittet af ”Som sunket i jorden” fortæller Kristian Bech, at Sascha og kæresten Michelle sparer op til en rejse til Sri Lanka for at besøge familien.

Det er ikke meldt ud, om drømmen om at genbesøge Sri Lanka er blevet opfyldt.

“Som sunket i jorden” sendes på TV 2 onsdag aften kl. 20.00 og på TV 2 Play.


Related Posts

Camilla Ottesen var vært til fejring med kongen: Dramatisk kjole stjal billedet

Camilla Ottesen havde i den grad klædt sig på til anledningen, da hun tirsdag var vært ved Håndværkerforeningens Medaljeoverrækkelse, som kong Frederik deltog i. Camilla Ottesen har…

Michella og Mark Meier-Morsi har taget vild beslutning: En stor forandring for hele familien

Det er en helt ny hverdag, som ægteparret Michella og Mark Meier-Morsi kan se frem til med deres seks børn. Hos Michella Meier-Morsi og Mark Meier-Morsi er…

Trist nyt fra Stephanie Fisker: Nu skal hun under kniven

Smerterne er blevet for store for Stephanie Fisker, der nu må en tur på operationsbordet. Der er ikke meget overskud at spore hos influencer Stephanie Fisker i…

Dennis Ritter er ked af at mangle Rolf Sørensen, men …

Når Dennis Ritter skal dække Tour de France til sommer, er det ikke med Rolf Sørensen ved hans side. Det var i midten af marts, TV 2…

Dollars-stjernen Heather Locklear har fundet kærligheden med kendt 80’er ungdomsidol

”Dollars”-stjernen Heather Locklear er blevet kæreste med en amerikansk tv-stjerne. Heather Locklear var en af 80’erne og 90’ernes helt store stjerner. Den amerikanske skuespiller blev berømt for…

Efter to særlige dates i Bachelorette: Mies følelser kom bag på hende

Mie troede endnu mere på, at romantikken kunne opstå efter to helt særlige dates i “Bachelorette”. Kan den helt store forelskelse opstå i datingprogrammet ”Bachelorette”? Det er…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *