Ni lande udeblev fra åbningsceremoni efter ”skandaløs” beslutning

Det er første gang siden 2016, at russiske atleter kan stille op under eget flag.

De paralympiske vinterlege i Norditalien blev fredag aften erklæret åbne ved en ceremoni i et amfiteater i Verona.

Minimum ni lande valgte at boykotte ceremonien, fordi Rusland og Belarus har fået lov til at deltage under og med egne flag på trods af, at krigen i Ukraine fortsætter.

– Det er en skandale fra IPC (Den Internationale Paralympiske Komité, red.), at de bøjer sig for Putin på den måde. På flere måder er det værre, at man får lov til at deltage i Paralympics end i OL. Personer med handicap bliver ofte ramt langt hårdere af krig, siger den svenske tidligere paralympiske deltager og politiker David Lega til Göteborgs-Posten.

Ukraine, Tyskland, Tjekkiet, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen og Sverige valgte at boykotte åbningsceremonien.

Der lød buhråb fra nogle tilskuere, da russiske atleter gik ind med Ruslands flag. Det skriver AFP og NTB. Til gengæld var der jubel, da Ukraines flag blev båret ind.

Atleter fra Rusland under ceremonien. Foto: Remo Casilli / Ritzau Scanpix

Selv om Ukraine er et af de lande, der boykottede ceremonien, blev alle deltagerlandenes flag båret ind af frivillige.

Danmark deltog

Danmark deltog ved åbningsceremonien med sin eneste atlet ved legene, sitskiløberen Adam Nybo.

Hans Natorp, formand for Danmarks Idrætsforbund og Danmarks Olympiske Komité, har forud for legene bakket op om Parasport Danmarks beslutning om at deltage i ceremonien.

Natorp har sagt, at han langtfra er glad for IPC’s beslutning om at lade russerne deltage med eget flag, men at han generelt ser et boykot som et forkert redskab.

– Vi skal ikke ud i en situation, som kommer til at virke som en sanktion over for os og vores atleter, fordi Rusland har gjort noget forkert, sagde Natorp i slutningen af februar til Ritzau.

Ceremonien blev afviklet fredag aften. Foto: Stefano Rellandini / Ritzau Scanpix

Irans eneste tilmeldte deltager, langrendsløberen Aboulfazi Khatibi Mianaei, måtte desuden trække sig fredag.

Efter amerikanske og israelske angreb på Iran viste det sig ifølge IPC umuligt at finde en sikker rejsevej for iranerne til Italien.

Vinter-PL løber frem til 15. marts. Adam Nybo skal i aktion i disciplinerne slalom og storslalom 13. og 15. marts.

Related Posts

Er vokset far over hovedet: Kandis-Johnnys søn er blevet konfirmeret

Kandis-forsangeren Johnny Hansen og hustruen Gitte har fejret deres søn, som netop er blevet konfirmeret. Det vrimler med nybagte konfirmander over hele landet i øjeblikket, og nogle…

Sikke et look! Josefine Høgh viser sin gravide mave frem i gennemsigtig top

Den gravide tv-vært Josefine Høgh viste maven frem til Exclusive Talk Show 2026 i Cirkusbygningen. Det var en storsmilende Josefine Høgh, som mandag aften indtog den røde…

Lene og Anders Beier kommer med overraskende afsløring: Hun har købt en del af hotellet

I den nye sæson af ”Beier på Alpehotellet” afslører ægteparret Lene og Anders Beier en stor nyhed om deres østrigske hotel. Om præcis en uge, mandag 11….

Efter Masterchef-chokexit: Dak Wichangoens udmelding skaber mere forvirring end svar

Dak Wichangoen reagerer på, at hendes ”Masterchef”-meddommere Jakob Mielcke og Jesper Koch stopper i TV3-programmet. Det kom som et chok for mange ”Masterchef”-fans, da det i sidste…

Nok er sagt: Kåre Quist viser sin nye kæreste frem

Kåre Quist afslører nu, at han danner par med Vibeke Lentz. I 2022 blev kåre Quist skilt, og siden da har der været stor interesse for hans…

Efter Masterchef-chokexit: Dak Wichangoens udmelding skaber mere forvirring end svar

Dak Wichangoen reagerer på, at hendes ”Masterchef”-meddommere Jakob Mielcke og Jesper Koch stopper i TV3-programmet. Det kom som et chok for mange ”Masterchef”-fans, da det i sidste…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *