
I den nye sæson af ”Beier på Alpehotellet” afslører ægteparret Lene og Anders Beier en stor nyhed om deres østrigske hotel.
Om præcis en uge, mandag 11. maj, åbner Lene og Anders Beier igen dørene til Hotel Edelweiss, når sommersæsonen går i gang.
Alt imens ægteparret gør klar til en travl sommer i Østrig, kan man følge dem på skærmen i sæson 3 af ”Beier på Alpehotellet” på TV 2 Fri.
I den nye sæson bliver tiden skruet tilbage til efteråret 2025, hvor der skete noget stort for både Lene og Anders Beier og deres hotel.
I afsnit 3 af ”Beier på Alpehotellet” afslører ægteparret nemlig, at de har besluttet at sælge en lille del af deres elskede hotel.
– Signe har købt en lille del af hotellet, fortæller Anders Beier i programmet og bedyrer, at Signe hermed officielt er medejer af Hotel Edelweiss.
Annonce
Bad om mere indflydelse
Signe er en af hotellets trofaste medarbejdere, og nu har hun altså fået en ny titel.
– Hun kom selv og foreslog det. Hun ville gerne have noget indflydelse, og det kunne vi godt forstå, forklarer Lene Beier og tilføjer:
– Og det er jo i virkeligheden bare som at købe en aktie.

Ægteparret Lene og Anders Beier ses her med hotellets nye medejer, Signe, som har købt en lille del af Hotel Edelweiss.
Foto: TV 2
En ny højre hånd
Der er særligt én stor fordel ved, at Hotel Edelweiss har fået en ny medejer.
Annonce
– Signe er nu vores højre hånd og kan hjælpe med at tage en beslutning, hvis vi ikke er der, konstaterer Anders Beier med et smil.
Sæson 3 af ”Beier på Alpehotellet” sendes mandage kl. 20.40 på TV 2 Fri.