Politieleven Daniel fra Uniformen er tidligere barnestjerne

Skuespilleren Marco Ilsø, som spiller Daniel i DR-serien ”Uniformen”, blev allerede kendt som barn.

En af de politielever, man kan møde i DR-serien ”Uniformen”, er Daniel Kristensen.

Han går på tredje år på Politiskolen og bliver i starten af serien involveret i en alvorlig hændelse med vennen Youssef.

Daniel bliver spillet af 31-årige Marco Ilsø.

Hvis man synes, at han virker bekendt, så er det, fordi han har haft andre markante roller i sin karriere.

Men faktisk begyndte hans skuespilkarriere allerede, da han var barn.

Marco Ilsø var nemlig kun 14 år gammel, da han landede rollen som drengen Mikkel i TV 2’s julekalender ”Mikkel og guldkortet” i 2008.

Debut i julekalender

I julekalenderen ”Mikkel og guldkortet” får drengen Mikkel fat på et guldkort, der gør, at han kan købe alle de ting, han ønsker sig. Men rigdommen kommer med en pris, og pludselig er det ikke længere så sjovt at være millionær.

På rollelisten fandt man blandt andre Michael Carøe og Paprika Steen, mens hovedrollen som Mikkel blev spillet af Marco Ilsø, der fik sin skuespildebut i julekalenderen.

– Ja, det var det allerførste, jeg lavede. Men jeg kan ikke huske så meget, for det er så lang tid siden, fortæller Marco Ilsø, da BILLED-BLADET møder ham på et pressemøde i forbindelse med ”Uniformen”.

Pludselig blev det sjovt

Senere havde Marco Ilsø mindre roller i film som ”Klassefesten” og ”You & Me Forever”, indtil han i 2014 spillede en ung Ditlev i Afdeling Q-filmen ”Fasandræberne”.

– Jeg vidste først, at jeg ville være skuespiller, da jeg havde lavet ”Fasandræberne”. Jeg havde lavet nogle ungdoms- og børneting, men jeg syntes ikke, at det var så spændende og sjovt, forklarer Marco Ilsø og tilføjer med et smil:

– Det var først, da jeg begyndte at lave rigtig film, at det begyndte at tage til, og jeg syntes, at det var sjovt at arbejde med.

Fik international succes

Allerede året efter slog Marco Ilsø igennem internationalt.

I 2015 fik han nemlig en rolle i den historiske HBO-serie ”Vikings”, hvor han i 49 afsnit fra sæson 4 til sæson 6 spillede rollen som Hvitserk, der var søn af hovedpersonen Ragnar Lothbrok.

”Vikings” blev en kæmpe succes og havde millioner af seere verden over. Serien kørte i seks sæsoner, inden sidste afsnit blev sendt i slutningen af 2020.

I serien spillede Marco Ilsø blandt andre sammen med sin danske skuespilkollega Alex Høgh Andersen.

Nu kan Marco Ilsø så opleves i en dansk tv-serie, nemlig ”Uniformen”, der sendes på DR1 søndage kl. 20.00.

Related Posts

Nok er sagt: Kåre Quist viser sin nye kæreste frem

Kåre Quist afslører nu, at han danner par med Vibeke Lentz. I 2022 blev kåre Quist skilt, og siden da har der været stor interesse for hans…

Er vokset far over hovedet: Kandis-Johnnys søn er blevet konfirmeret

Kandis-forsangeren Johnny Hansen og hustruen Gitte har fejret deres søn, som netop er blevet konfirmeret. Det vrimler med nybagte konfirmander over hele landet i øjeblikket, og nogle…

Sikke et look! Josefine Høgh viser sin gravide mave frem i gennemsigtig top

Den gravide tv-vært Josefine Høgh viste maven frem til Exclusive Talk Show 2026 i Cirkusbygningen. Det var en storsmilende Josefine Høgh, som mandag aften indtog den røde…

Lene og Anders Beier kommer med overraskende afsløring: Hun har købt en del af hotellet

I den nye sæson af ”Beier på Alpehotellet” afslører ægteparret Lene og Anders Beier en stor nyhed om deres østrigske hotel. Om præcis en uge, mandag 11….

Efter Masterchef-chokexit: Dak Wichangoens udmelding skaber mere forvirring end svar

Dak Wichangoen reagerer på, at hendes ”Masterchef”-meddommere Jakob Mielcke og Jesper Koch stopper i TV3-programmet. Det kom som et chok for mange ”Masterchef”-fans, da det i sidste…

Nok er sagt: Kåre Quist viser sin nye kæreste frem

Kåre Quist afslører nu, at han danner par med Vibeke Lentz. I 2022 blev kåre Quist skilt, og siden da har der været stor interesse for hans…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *