James Van Der Beeks niårige datter deler hjerteskærende video: Far er ikke i smerte længere

James Van Der Beeks enke har delt en rørende video af datteren Emilia i anledning af den afdøde skuespillers fødselsdag.

James Van Der Beek ville være fyldt 49 år den 8. marts, og det markerede hans familie på rørende vis.

Skuespillerens enke, Kimberly Van Der Beek, har på Instagram delt en video af parrets niårige datter, Emilia. I opslaget står der, at Emilia selv havde spurgt sin mor, om hun måtte optage en video, og det kom der det fineste resultat ud af.

Emilia fortæller blandt andet, at det er vigtigt, at man bliver ved med at tale om ens kære, efter de er gået bort. Hun taler samtidig direkte til sin elskede far, der døde den 11. februar.

– Så i dag er det min fars fødselsdag, og det vigtigste, når nogen er gået bort, er at tale med dem og give udtryk for sine følelser. Hvis man savner dem, kan man græde. Man kan tale med dem. Jeg taler med min far hver dag. Jeg starter med en sætning og siger: “Hej far. Jeg savner dig, og jeg elsker dig så meget, og jeg vil aldrig holde op med at elske dig,” fortæller Emilia blandt andet i videoen.

I november 2024 delte James Van Der Beek den triste nyhed, at han havde fået konstateret tyktarmskræft. Dengang fortalte han, at han var optimistisk, men omtrent et år senere stod det klart, at han ikke havde det godt. I sommeren 2025 gæstede han “Today Show”, hvor han fortalte, at hans børn var meget bevidste om, at han ikke var rask.

Alle hans seks børn var vidner til hans store smerter, og netop de smerter omtaler niårige Emilia også i videoen om James Van Der Beek.

– Jeg ved, at min far er et godt sted. Han er ikke i smerte længere, lyder det fra skuespillerens datter.

Det strømmer ind med kærlighed

Det er tydeligt, at unge Emilias video har gjort stort indtryk på mange, når man kaster et blik på kommentarsporet.

Blandt de mange hilsner er der især to, som vækker opsigt.

I en kommentar takker Rebecca Gayheart niårige Emilia for hendes vise ord. Rebecca Gayheart var gift med skuespilleren Eric Dane, der for nylig døde af den sjældne nervecellesygdom amyotrofisk lateral sklerose.

Også Rumer Willis, der er datter af stjernen Bruce Willis, har efterladt en hilsen i kommentarsporet.

– Dette er så dybt og smukt og et vidnesbyrd om den utrolige måde, du har opdraget din smukke familie på. Tillykke med fødselsdagen James. Vi elsker dig, lyder det fra kendisdatteren, der lige nu selv er i en ubærlig situation.

Bruce Willis fik i 2023 diagnosticeret frontotemporal demens. I sommeren 2025 flyttede han ud af familiens hjem og bor nu i et enetages hjem, hvor han får hjælp døgnet rundt.

Related Posts

Kong Frederik afslører: Fik myrer til morgenmad

Kongen fik en anderledes morgenmads-oplevelse på andendagen for statsbesøget. Det afslørede han ved ankomsten. Mens solen er gået ned i Danmark, er den på vej op i…

Frederik matcher med Mary: Kongeparret tager hul på andendagen i vandrelooks

Kongeparret matcher i vandre-outfits på statsbesøgets andendag. Se billederne her. Det er et morgenfriskt kongepar, som har taget hul på statsbesøgets andendag. Lørdag indledte kong Frederik og…

Lisbeth Fabricius fra Årgang 20 bekræfter: Har fundet kærligheden igen

For halvandet år siden blev hun skilt. Nu har Lisbeth Fabricius fra ”Årgang 20” fundet kærligheden igen. Lisbeth Fabricius fra ”Årgang 20” har fundet kærligheden igen. Det…

Troels Lyby og sønnen måtte se sig slået: Reagerer på deres exit i Først til verdens ende

Fem par har kæmpet for at nå først til checkpointet Canoa Quebrada, men for et par blev det endestationen i ”Først til verdens ende”. I ”Først til…

Janni Pedersen om ægtemandens sygdom: Jeg blev enormt ked af det

TV 2-værten Janni Pedersen er gift med Kim Faber, som er blevet ramt af Parkinsons. Janni Pedersen og ægtemanden Kim Faber udgør forfatterduoen bag de kendte krimibøger…

Hun kender Marys styrker og hemmeligheder som få: Alt du skal vide om hendes australske veninde

Dronning Mary mødte sin australske veninde for mere end 25 år siden. Der er et ’før” og et ’efter’ i dronning Marys liv. Før hun mødte Frederik,…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *