
Trods samme forældre og samme opvækst er de to drenge meget forskellige.
Sammen med deres forældre, Annette Heick og Jesper Vollmer, var Keld og Hildas børnebørn naturligvis med til at fejre, at deres morfar 24. februar rundede 80 år.
Familien Heick har altid været tætte, så da Annette og Jesper flyttede til Sverige for at bo der i en periode, flyttede Keld og Hilda med, så de kunne være tæt på deres datter, svigersøn og børnebørn.
Og da Annette Heick og Jesper Vollmer rykkede tilbage til Danmark, rykkede Keld og Hilda med.
Flot tale
Da Keld Heick 21. februar blev fejret af familie og venner på Søllerød Kro holdt det ældste barnebarn Eliot på 21 en fin tale.
Her fortalte han om mange gode oplevelser sammen med bedsteforældrene – blandt andet i Sverige.
Her er familien samlet foran Søllerød Kro.

Storm, Eliot, Keld og Hilda, Annette Heick og Jesper Vollmer.
Foto: Lars H. Laursen.
Det yngste barnebarn, Storm, havde lavet en sang til sin morfar, som han spillede på den guitar, han for nylig fik af Keld Heick.
Annonce
Begge børnebørn er nogle gode drenge, men meget forskellige.
– Storm går i 2 g. og arbejder i tøjbutikken ”Herrernes Magasin” i København – og er altid i det nyeste, smarte tøj, fortæller Hilda Heick.
Genbrugstøj og børn
Den ældste Eliot går derimod ofte i genbrugstøj.
Eliot havde brug for en tænkepause, da han var færdig med skolen.
Det blev til et job i en børnehave, hvor han nu har været i tre og et halvt år.
Annonce
Her er de to børnebørn sammen med morfar og mormor – og som det ses på billedet, er det yngste barnebarn vokset sin ellers høje morfar over hovedet.

Keld og Hilda med deres to børnebørn, Storm (tv) og Eliot.
Foto: Lars H. Laursen.
– Han elsker det, og børnene elsker ham, beretter den stolte mormor.
Én fælles ting har Eliot og Storm arvet fra Heick’erne. De er begge super musikalske.