Danmark åbner Eurovision-finalen: Vækker stor undren og forargelse blandt fans

Danmarks startplacering er dårligt nyt for Søren Torpegaard Lund, mener både fans og eksperter.

Torsdag aften bragte Søren Torpegaard Lund Danmark i finalen ved årets Eurovision Song Contest, da han fyrede den af på scenen i Wien med ”Før vi går hjem”.

Fredag morgen lå startrækkefølgen så klar – med den overraskende nyhed, at det bliver Danmark, der åbner hele ballet i Wiener Stadthalle som aftenens første bidrag!

Noget, der i dén grad ærgrer BILLED-BLADETs Eurovision-ekspert Julie Lund Rosenfeldt Isen:

– Jeg må indrømme, at jeg blev rigtig ærgerlig over den nyhed – det er virkelig ikke godt nyt for de danske Eurovision-chancer, siger Eurovision-eksperten og fortsætter:

– Ja, selvfølgelig burde en god sang kunne få en god placering – og også vinde – fra alle startnumre – men… Der er altså også data, der viser, at det er en ulempe at komme på tidligt i showet!

Helt uforstående!

Efter semifinalerne trak alle deltagerne lod om rækkefølgen til finalen, som derefter blev endeligt bestemt af producenterne.

Annonce

Her kunne man både trække ”første halvdel”, ”anden halvdel” eller ”producentens valg”, hvor det er helt op til folkene bag showet at vælge bidragets startnummer.

Søren Torpegaard Lund trak ”første halvdel”, og dermed var det altså sikkert, at Danmark ville ligge blandt de første 12-13 ud af konkurrencens 25 deltagere – men at det ville blive Danmark, der skulle åbne showet, havde ingen forventet:

Annonce

– Jeg har læst mange kommentarer fra internationale Eurovision-fans, der er helt uforstående over valget med at lægge Danmark først i rækkefølgen. Folk er vrede og forargede på Danmarks vegne, fordi de mener, at det er helt uhørt at lægge en af bookmakernes favoritter som nr. 1 – og fordi de også håber på en god placering til Danmark, fortæller BILLED-BLADETs Eurovision-ekspert.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-05-15/260505_Corinne_Cumming_EBU00152-%283%29-%281%29.jpg

Søren Torpegaard Lund på scenen i Wiener Stadthalle.

Er det et tegn?

Danmarks startnummer kan da også ses i bookmakernes forudsigelser.

Annonce

Inden semifinalen lå vi på en tredjeplads kun overgået af Finland og Grækenland. Under showet blev vi overhalet af Australien og røg ned på en fjerdeplads. Og efter startrækkefølgen blev offentliggjort, ligger Danmark nu i skrivende stund på en sjetteplads.

BILLED-BLADETs Eurovision-ekspert Julie Lund Rosenfeldt Isen mener, at valget om at lægge Danmark først kan sige noget om resultatet fra semifinalen:

Annonce

– Der er ingen tvivl om, at det ikke er en fordel at åbne showet – og det ved producerne også godt! Derfor ser jeg også Danmarks startnummer som et tegn på, at vi nok ikke vandt semifinale 2, som mange ellers havde spået. For hvis Danmark vandt semifinalen, så er det altså helt uhørt, at vi skal starte showet, siger Julie Lund Rosenfeldt Isen.

Hvis man kigger på de seneste 10 års Eurovision-finaler, så er det aldrig lykkedes for bidraget med startnummer 1 at ende i top-5, og kun to gange er det blevet til en top-10-placering (en 10. plads for Belgien i 2016 og en 9. plads for Sverige i 2024),

Annonce

Men én gang skal jo være den første, og BILLED-BLADETs Eurovision-ekspert krydser stadig fingre for et godt dansk resultat:

– Sidste år optrådte Estland som nr. 3 og fik en samlet tredjeplads, mens Israel var på som nr. 4 og endte på andenpladsen. Så det kan altså godt lade sig gøre at få en god placering, selv om man er på tidligt i showet. Jeg krydser alle mine fingre for, at det også sker for Søren Torpegaard Lund, når han åbner Eurovision-festen med et brag i Wien!

Annonce

Det er også sket før, at bidrag nr. 1 på scenen er endt som Eurovision-vinderen – senest i 1984, da svenske Herreys vandt med ”Diggi-Loo Diggi-Ley”.

Related Posts

Nikolaj Jacobsens ord til Mads Mensah gav våde øjne: Men én bemærkning fik alle til at grine!

Det var en rørende aften i Royal Arena, da Mads Mensah sagde farvel til landsholdet. Fredag aften tog håndboldherrerne afsked med Mads Mensah, der stopper på landsholdet….

Caspar Phillipson er i gang med nyt projekt: ”Det bliver bare værre og værre”

For tiden er Caspar Phillipson i gang med at optage den tredje sæson af DR-hittet ”Orkestret”, hvor han spiller rollen som Simon. Caspar Phillipson har spillet et…

Kim fra Forræder oplevede en fars værste mareridt: Mistede sin søn

Kim Oechsle fra “Forræder: Ukendt Grund” fandt sin søn, men da var det for sent. Kim Oechsle fra “Forræder: Ukendt Grund” er far til tre, men hvor…

Danmark åbner Eurovision-finalen: Vækker stor undren og forargelse blandt fans

Danmarks startplacering er dårligt nyt for Søren Torpegaard Lund, mener både fans og eksperter. Torsdag aften bragte Søren Torpegaard Lund Danmark i finalen ved årets Eurovision Song…

Mathias Gidsel var af sted med kæresten, da han fik sig noget af en overraskelse

Mathias Gidsel var forleden inde for at se en fodboldkamp med sin kæreste, Katrine, og det var noget, der blev bemærket af ganske mange. Mathias Gidsel er…

Kira Marie Peter-Hansen deler lykkeligt nyt: Venter en lille pige

Den 28-årige politiker Kira Marie Peter-Hansen og kæresten Jeppe venter deres første barn sammen. Kira Marie Peter-Hansen, der i 2024 blev valgt ind i Europa-Parlamentet, deler lykkelige…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *