
Familie og venner samles tirsdag eftermiddag i Taarbæk Kirke for at sige et sidste farvel til den velkendte auktionarius.
Galleriet opdateres løbende…
På en skyet martsdag er familie og venner samlet i Taarbæk Kirke, hvor Jesper Bruun Rasmussen tirsdag eftermiddag begraves fra.
Den velkendte auktionarius gik bort den 9. marts omgivet af sine nære i hjemmet i Taarbæk.
Familien Bruun Rasmussen forventer, at mange vil ankomme til kirken nord for København for at vise den sidste respekt, og forinden har de da også understreget, at pladsen i kirken er forbeholdt gæster med privat tilknytning til familien.
I galleriet øverst i artiklen kan du se familie og venner ankomme til kirken.




