
Den tidligere OL-svømmer og nuværende radiovært har været ramt af arbejde i påsken.
Der har ikke været meget tid til hygge med familien i påsken for Lotte Friis, der er gift med Christoffer Schnack Ringø.
Sammen har de pigerne Andrea på tre år og otte måneder og Aurora, der blev født 6. oktober 2024.
Nogen skal jo passe radioen, og det har så blandt andet været Lotte Friis, der er radiovært på P4 Østjylland.
Derfor har hun arbejdet i nogle af påskedagene.
”Så den her påske har for mit vedkommende stået på kort, men fuldskrue hygge med pigerne.”, skriver hun på sin Instagram til denne søde video, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe.
Til gengæld har Lotte Friis kunne glæde sig over, at turen i bil på arbejdet i påskedagene har været af væsentlig kortere varighed end normalt.
På en almindelig dag tager det nemlig radioværten 25-30 minutter at køre på job.
I påskedagene tog det kun ti minutter!
Det fortæller hun om i denne video, hvor du kan komme med Lotte på job.