Troels Lund melder ud: ‘Nu er min grænse nået for, hvad jeg vil finde mig i!’

Venstre-formanden blev for nylig opereret akut for en nethindeløsning.

Formanden for Venstre, Troels Lund Poulsen, har nu sat nogle ord på, hvordan han har det, efter han for nylig blev opereret akut for en nethindeløsning.

Det gør han i et opslag på X, hvor han også retter en kritik af, at han skal være blevet kaldt »svag« i en podcast, fordi han ikke har deltaget i de igangværende regeringsforhandlinger.

»Det går heldigvis godt, og lægernes vurdering er, at det går den rigtige vej,« skriver han fredag og tilføjer:

»Det er jeg selvsagt rigtig glad og lettet over, for det var selvfølgelig noget af en forskrækkelse, da jeg blev ramt af sygdommen.«

Troels Lund Poulsen forklarer dog videre, at han på trods af fremgangen endnu anbefales af sine læger til at forholde sig i ro de kommende uger.

»De anbefalinger lytter jeg selvfølgelig til – og for bare at være helt ærlig, så kommer jeg ikke til at tage chancer, når det gælder mit syn og helbred,« skriver han.

»Derfor er jeg ærligt talt også noget rystet over, at jeg i går (torsdag, red.) af en politisk kommentator i en DR-podcast bliver kaldt både ‘svag’, og at det er et ‘kæmpe svaghedstegn’, at jeg ikke deltog i regeringsforhandlingerne i mandags, fordi jeg har ‘ondt i øjet’,« fortsætter han.

Hos DR oplyses det, der er podcasten ‘Magten‘, som Troels Lund Poulsen omtaler i sit opslag.

I torsdagens program diskuterer værten, Pia Glud Munksgaard, der er politisk analytiker hos DR, blandt andet de igangværende forhandlinger med den politiske kommentator Jacob Bruun, som er tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen.

Undervejs spørger hun ind til, om situationen lige nu er den, er man er nødt til at vente på, at Troels Lund kan komme med ind i forhandlingerne igen, før man kan komme videre, og der kan blive truffet nogle beslutninger.

Til det siger Jacob Bruun:

»Ja, jeg synes jo, det var rigeligt svagt at se, at han ikke var til de der forhandlinger. Og undskyld mig, hvis han har ondt i øjet.«

Pia Glud Munksgaard afbryder derefter og indskyder, at Troels Lund har haft en nethindeløsning, og at »han kunne blive blind«.

»Jojo, men politik er også et magtspil. Og det, at der lige pludselig bliver holdt regeringsforhandlinger, uden partiets formand er der, og så går Stephanie Lose rundt der… Det er et kæmpe svaghedstegn,« svarer Jacob Bruun med henvisning til, at det blandt andet er partiets næstformand, der står for forhandlingerne for Venstre, mens Troels Lund er sygemeldt.

I sit opslag skriver Troels Lund Poulsen, at hans »grænse er nået for, hvad jeg vil finde mig i!«:

»Jeg har været meget tæt på at miste mit syn på grund af en nethindeløsning, og jeg skal holde mig i ro i håbet om at få mit syn tilbage,« skriver han:

»Ingen er mere ked af den situation end mig. Derfor går der også lidt endnu, før jeg kommer til at være fysisk til stede til alle møder.«

Troels Lund Poulsen påpeger, at »telefonen heldigvis er opfundet«, og at den bliver brugt »flittigt« de her dage og uger.

»Tusind tak igen for alle de mange hilsner fra jer alle sammen – især jer, der også mener, at man skal passe på sig selv,« skriver han.

Troels Lund Poulsen blev i den første weekend i april opereret for en akut nethindeløsning og blev derfor sygemeldt midt under regeringsforhandlingerne, der fortsat er i gang efter valget i marts.

Det er fungerende statsminister, Mette Frederiksen (S), der er sat til at lede forhandlingerne.

B.T. forsøger at få en kommentar fra Jacob Bruun og DR til sagen.

Related Posts

Maibritt Saerens’ store lykke: Her er hendes private kærlighed og deres søde tvillinger

”Sommerdahl”-stjernen Maibritt Saerens deler livet med sin kæreste og deres tvillinger, som nu er blevet teenagere. I krimiserien ”Sommerdahl” har Maibritt Saerens’ krakter Josefine fundet lykken med…

Èn særlig ting bringer Flemming Østergaard lys i sorgen

Børnebørnene og oldebørn bragte et lys i den sidste mørke tid. Den sidste tid, hvor Inge Østergaard blev hårdere og hårdere ramt af sin Alzheimer sygdom var…

De spiller bedste venner i Sommerdahl: Sådan er André Babikian og Peter Myginds forhold i virkeligheden

”Sommerdahl”-stjernen André Babikian sætter ord på forholdet til Peter Mygind, som spiller hans bedste ven på tv. Det er ikke kun på skærmen, at Peter Mygind og…

Er Josefine virkelig den rette kvinde for Dan Sommerdahl? Peter Mygind er ikke særlig optimistisk

Sæson 7 af ”Sommerdahl” bød på lidt af et kærlighedsdrama mellem Dan og Josefine, spillet af Peter Mygind og Maibritt Saerens. Det var ikke kun mord, som…

Seerne blev efterladt med cliffhanger: Nu afslører TV 2, om der kommer mere Sommerdahl

Sæson 7 af krimiserien ”Sommerdahl” er nu slut, og TV 2 afslører, om der kommer endnu en sæson. Søndag løb det ottende og sidste afsnit af ”Sommerdahl”…

Ulrik Wilbek om sin væsentligt yngre kæreste: Vi har det godt

Den tidligere håndboldtræner bekræfter nu forholdet til sin væsentligt yngre kæreste. I samtalebogen med Claus Elgaard, ”Ulrik Wilbek forfra – hvad jeg har lært om livet”, fortæller…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *