De spiller bedste venner i Sommerdahl: Sådan er André Babikian og Peter Myginds forhold i virkeligheden

”Sommerdahl”-stjernen André Babikian sætter ord på forholdet til Peter Mygind, som spiller hans bedste ven på tv.

Det er ikke kun på skærmen, at Peter Mygind og André Babikian er gode venner. Det er de også i virkeligheden.

De to skuespillere lærte hinanden at kende, da de for syv år siden landede rollerne som makkerparret Dan og Flemming i TV 2 Charlie-serien ”Sommerdahl”.

– Vores venskab opstod, fordi vi havde en god kemi og havde masser at snakke om fra start af. Vi blev bare ret hurtigt tætte, fortæller André Babikian til BILLED-BLADET og tilføjer:

– Det handler om at være åben og møde mennesker, der også har lyst til at give noget af sig selv, og dele ud af de tanker og følelser, man går med.

"Sommerdahl"-stjernerne Peter Mygind og André Babikian er også gode venner bag kameraet.

“Sommerdahl”-stjernerne Peter Mygind og André Babikian er også gode venner bag kameraet.

Foto: Søren Jul Lamberth

Deler sorger og glæder

I dag ses ”Sommerdahl”-stjernerne ikke kun på optagelserne i Helsingør, men også privat.

Annonce

– Jeg kan godt lide at tale om noget, der har noget indhold. Og det kan Peter heldigvis også. Og så er vi begge to gode til at dele ud af os selv og ikke bange for at udstille vores fejl og mangler og vores ængsteligheder, sorger og glæder. Vi deler mange ting sammen, og det er nok grundlaget for vores venskab, siger André Babikian.

53-årige André Babikian understreger, at det ikke er en selvfølge, at han og Peter Mygind er kommet så godt ud af det med hinanden.

Annonce

– Jeg har flere gange prøvet at være med i projekter, hvor jeg ikke er blevet venner med dem, jeg har spillet sammen med. Det er et ægte venskab, jeg har med Peter, understreger han med et smil og tilføjer:

– Vi har det sjovt og griner helt vildt meget sammen. Vi har et fedt samvær, er glade og har den samme energi.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-04-28/20260312-Sommerdahl-Saeson-7-193_1SL0799.jpg

“Sommerdahl”-stjernerne André Babikian og Peter Mygind har fået et nært venskab og ses jævnligt privat.

Foto: Søren Jul Lamberth

Føles som ferie

Seriens stjerner optager ”Sommerdahl” hvert år fra maj til september, men holder fri i juli måned, hvor der er tid til ferie med familien.

Selv om André Babikian har brugt de seneste syv somre på krimiserien, så bliver han aldrig træt af det.

Annonce

– Det er pissefedt at lave ”Sommerdahl”, for det er selvfølgelig at gå på arbejde, men der er også et element af sommerferie i det. Vi er ved havet, på stranden og ved havnen, og vi spiser isvafler og bader i pauserne, fortæller en begejstret André Babikian og fortsætter:

– Hele holdet sidder og spiser sammen hver dag under åben himmel, så på den måde er det en skøn arbejdsplads. Så jeg glæder mig meget hvert år. Det er et supersjovt arbejde.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-04-28/Foto_-Henrik-Petit_TV-2.-%283%29.jpg

Peter Mygind og André Babikian spiller vennerne og kollegerne Dan og Flemming i TV 2 Charlie-serien “Sommerdahl”.

Related Posts

Maibritt Saerens’ store lykke: Her er hendes private kærlighed og deres søde tvillinger

”Sommerdahl”-stjernen Maibritt Saerens deler livet med sin kæreste og deres tvillinger, som nu er blevet teenagere. I krimiserien ”Sommerdahl” har Maibritt Saerens’ krakter Josefine fundet lykken med…

Èn særlig ting bringer Flemming Østergaard lys i sorgen

Børnebørnene og oldebørn bragte et lys i den sidste mørke tid. Den sidste tid, hvor Inge Østergaard blev hårdere og hårdere ramt af sin Alzheimer sygdom var…

Er Josefine virkelig den rette kvinde for Dan Sommerdahl? Peter Mygind er ikke særlig optimistisk

Sæson 7 af ”Sommerdahl” bød på lidt af et kærlighedsdrama mellem Dan og Josefine, spillet af Peter Mygind og Maibritt Saerens. Det var ikke kun mord, som…

Seerne blev efterladt med cliffhanger: Nu afslører TV 2, om der kommer mere Sommerdahl

Sæson 7 af krimiserien ”Sommerdahl” er nu slut, og TV 2 afslører, om der kommer endnu en sæson. Søndag løb det ottende og sidste afsnit af ”Sommerdahl”…

Ulrik Wilbek om sin væsentligt yngre kæreste: Vi har det godt

Den tidligere håndboldtræner bekræfter nu forholdet til sin væsentligt yngre kæreste. I samtalebogen med Claus Elgaard, ”Ulrik Wilbek forfra – hvad jeg har lært om livet”, fortæller…

Èn særlig ting bringer Flemming Østergaard lys i sorgen

Børnebørnene og oldebørn bragte et lys i den sidste mørke tid. Den sidste tid, hvor Inge Østergaard blev hårdere og hårdere ramt af sin Alzheimer sygdom var…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *