
Fans af ”Badehotellet” har en særlig opfordring til Jens Jacob Tychsen, som spillede hr. Weyse i 10 sæsoner.
Jens Jacob Tychsen har altid elsket den musik, der blev spillet i ”Badehotellet”.
Derfor var det også en stor fornøjelse for ham, at han fik lov til at synge sange som ”I’ve got you under my skin” og ”Man binder os på mund og hånd” i den populære TV 2-serie.
Annonce
Her spillede han i 10 sæsoner rollen som hr. Weyse, og i øjeblikket kan han opleves på scenen i Glassalen i Tivoli med sit nye show ”Toner fra Badehotellet”.
Her kan man netop høre skuespilleren optræde med en række populære sange fra 20’erne, 30’erne og 40’erne.
Kommer ikke til at ske
Da BILLED-BLADET mødte ham på et pressemøde i forbindelse med showet, afslørede Jens Jacob Tychsen, at han i mange år har fået en helt bestemt forespørgsel af seriens trofaste fans.
Annonce
– Mange ”Badehotellet”-fans synes, at jeg skal udgive en plade, men der har jeg sagt, at ”det kommer ikke til at ske”! Men jeg vil gerne gøre det live, understreger Jens Jacob Tychsen.

Jens Jacob Tychsen glæder sig til at optræde med sit nye show “Toner fra Badehotellet”.