
En håndboldhal i Frederikshavn dannede den perfekte ramme om den runde dag.
Lørdag 2. maj rundede Rikke Hørlykke det skarpe 50-års hjørne.
Det blev fejret på forskellig vis. På Instagram kalder hun det selv ”mixed celebration” – altså blandet fejring.
Af de billeder den tidligere håndboldstjerne og playmaker deler på Instagram, fremgår det da også, at der er foregået mange forskellige ting på den runde dag.
Der er blandt andet blevet trænet, og det ses tydeligt, at Rikke Hørlykke er lige så fysisk skarp, som da hun spillede på landsholdet.
Her er Rikke Hørlykke til Musik i Lejet 2025.

Rikke Hørlykke til Musik i Lejet – Vejby 2025.
Foto: Mikael Rieck.
Fødselsdag i Arena Nord
Den flotte håndboldkarriere stoppede Rikke Hørlykke for 20 år siden, men har i dag sit eget firma, hvor hun arbejder som personlig træner.
Sammen med den tidligere håndboldstjerne Klavs Bruun Jørgensen, har Rikke Hørlykke børnene Aksel og Karla.

Rikke Hørlykke og Klavs Bruun Jørgensen på rød løber.
Foto: Mikael Rieck.
På Instagram-billederne kan man se, at noget af fødselsdagen bliver tilbragt i Arena Nord, som ligger i Frederikshavn.
Det skyldes, at sønnen Aksel Hørlykke Jørgensen, der er U19-håndboldspiller, skulle spille final four-stævne i Arena Nord.
Det oplyser Ritzau ifølge Avisen Danmark.
Annonce
En håndboldhal må da også siges at være en utrolig passende ramme omkring en legendarisk håndboldstjernes store dag.
Stjerne på et dansegulv
Af Rikke Hørlykkes Instagram fremgår det, at der skam også var gaver til den runde fødselar.
I 2007 beviste håndboldstjernen i øvrigt, at hun også var en stjerne på et dansegulv.

Rikke Hørlykke og Mads Vad på “Vild med dans”-gulvet i 2007.
Foto: Martin Høien.
Her scorede hun nemlig en flot tredjeplads i ”Vild med dans” sammen med Mads Vad.